Universitetet som rådgiver

Kom til præsentation af CESFOs årbog, der denne gang handler om forskellige aspekter af rådgivning, og hvad andre kan bruge universitetet til.

Om CESFOs årbog

For at styrke dialogen med det omkringliggende erhvervsliv og samfund har CESFO (CEnter for SmåvirksomhedsFOrskning) siden 1995 udgivet en årsrapport.

Siden 2016 er rapporten blevet erstattet af en årbog, som har til formål at åbne et vindue mellem forskningsverdenen og de virksomheder, konsulenter og erhvervsfremmeaktører, som har en faglig interesse i at følge de nye udviklingstendenser på forskningsfronten.

CESFO-årbogen sætter denne gang fokus på forskellige aspekter af rådgivning, rådgiverens rolle og det samspil, erhvervslivet og universitetet har, som danner grobund for nye vinkler på problemstillinger, forretningsudvikling og samarbejder.

Kom til præsentation af årbogen

Hvert år præsenteres årbogen med oplæg fra nogle af de forskere, der har leveret artikler til bogen - og med en efterfølgende reception. Præsentation og reception i forbindelse med udgivelsen af årbogen for 2018 foregår tirsdag den 5. februar 2019 kl. 17.30 - 19.00.

Se programmet her.

Alle interesserede er velkomne, men tilmelding er nødvendig.

Tilmeld dig her ...

Alle deltagere får et eksemplar af bogen i forbindelse med præsentationen.

Kom til præsentation og reception.

Tilmeld dig her ...

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies