Skip to main content

Blandt de 10 mest produktive brandingforskere

Ukrainske forskeres studie placerer Bang Nguyen blandt de bedste.

Bang Nguyen, der er professor mso ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, er i et studie gennemført af ukrainske forskere blevet identificeret som blandt de 10 mest produktive brandingforskere i verden i perioden 2000-2019.

Undersøgelsen omfatter følgende fem kategorier, hvor Bang Nguyen optræder på listen under punkt 3:

  1. De mest produktive lande
  2. De mest produktive universiteter
  3. De mest produktive forskere
  4. De mest produktive tidsskrifter
  5. De mest omtalte publikationer

Klik her for at se undersøgelsen ...

Bang Nguyen tiltrådte pr. 1. september 2018 stillingen som professor mso i digitalisering ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU Kolding. Han kom fra en stilling på East China University of Science and Technology i Shanghai, men har bl.a. også tidligere været tilknyttet Oxford Brookes University.

Redaktionen afsluttet: 04.04.2019