Skip to main content

Udvikling af undervisningsmaterialer i prosodi for at øge den gensidige sprogforståelse mellem dansk, svensk og norsk

Præsentation af projektet

I dette projekt arbejder vi på at fremme de nordiske sprog og kulturer ved at beskrive deres intonationssystemer og sprogspecifikke prosodi; ved at præsentere en skitse for, hvordan passende lærematerialer kan se ud; og ved at publicere videnskabelige artikler om de prosodiske mønstre i disse sprog og om pædagogiske fremgangsmåder til at undervise i disse prosodiske mønstre. Det er vores mål at lette kommunikationen mellem talere af skandinaviske sprog og at og opmuntre dem til at holde fast i og måske udvikle deres evne at kommunikere med hinanden på deres modersmål. Hvis vi kan give unge mennesker oplevelsen af, at det er overkommeligt – og måske endda sjovt – at forstå folk fra andre skandinaviske lande, så kan vi håbe på, at de også vil bruge den evne senere i livet.

De skandinaviske sprog dansk, norsk og svensk er så nært beslægtede, at man inden for Skandinavien traditionelt set taler om “nabosprog”. I modsætning til “fremmedsprog” er det muligt at forstå et nabosprog uden først at være nødt til at lære sproget: “En stor del af Norden er bundet sammen af sprog, der er så nært beslægtet, at et flertal af de nordiske borgere med lidt anstrengelse kan forstå hinanden.” (Nordisk Ministerråds og Nordisk Råds fælles hjemmeside, januar 2021) Dette traditionelle syn på nabosprogene afspejles på flere måder i det skandinaviske samfund. For eksempel kan skandinaviske studerende – i modsætning til studerende fra andre lande – søge ind på de almindelige uddannelsesprogrammer i de andre skandinaviske lande uden først at være nødt til at dokumentere sproglige færdigheder. Ud fra et juridisk perspektiv kan en universitetsunderviser også undervise på sit skandinaviske modersmål, men ud fra et praktisk perspektiv er det ikke så ligetil, og situationen er ved at ændre sig (se fx Delsing & Lundin Åkesson 2005; Gooskens 2007; Bacquin & Zola Christensen 2013; Bohn & Askjær Jørgensen 2017).

Nu til dags synes der kun at være begrænset kontakt med (og beskeden interesse for) nabolandene og deres sprog, især hos de yngre generationer (se Bacquins & Zola Christensens (2013) studie af svensk gymnasieungdoms forståelse af dansk i kommunerne tættest på den danske grænse). Selv i grænseregionerne er der kun ganske lidt kontakt med nabolandene, sandsynligvis fordi medievaner og -services har ændret sig. Desuden kræver det en ekstra indsats at forstå et nabosprog, mens indsatsen for at forstå engelsk allerede er startet tidligt i uddannelsessystemet. I et studie af danske studerendes forståelse af norsk, svensk og engelsk påpeger Bohn & Askjær Jørgensen (2017), at der bliver brugt en betragtelig mængde tid og anstrengelse på at undervise i engelsk sprog og kultur i skandinaviske skoler, mens der bliver brugt meget lidt tid på nabosprogene og -landene. Af Nørgaard Petersens bachelorsprojekt om danske folkeskolers tilgang til nabosprogene femgår det, at sprogene ofte ikke inddrages i undervisningen; kun lærere med en personlig interesse for nabosprogene/-landene føler sig sikre nok til at arbejde med dem. Resultatet er, at mange skandinaver – især de unge – foretrækker at tale engelsk, når de kommunikerer med andre skandinaver.

Det betyder, at evnen til umiddelbart at forstå de skandinaviske naboer kræver en temmelig stor indsats sammenlignet med indsatsen for at forstå engelsk. Derfor har vi som mål at udvikle undervisningsmaterialer, der bidrager til sproglig forståelse, især hos de unge, ved at gøre dem bekendt med tonegangen (“melodien”) i de andre skandinaviske sprog. De udviklede undervisningsmaterialer vil være egnet til brug på universiteter og i skoler, men også til selvstudier. Materialerne vil være nemme at få adgang til (gratis download fra nettet), nemme at forstå og nemme at bruge både for lærere og elever/studerende.

Projektpartnere fra SDU Sønderborg, NTNU Trondheim og Göteborgs Universitet kombinerer deres ekspertviden om skandinaviske sprog og prosodiske faktorer, der kan påvirke sprogforståelsen, med deres generelle teoretiske kompetence med henblik på at udvikle en fælles tilgang til udviklingen af undervisningsmaterialer, der kan fremme forståelsen mellem skandinaviske sprog.