Konstruktionsgrammatik og beskrivelsen af situationsbunden mundtlig interaktion

Projekt Team

Principal Investigator: Kerstin Fischer
PhD:  Heidi Fredsgaard, Helena Larsen
PostDoc: Maria Alm
Assistent: Janina Schendel
Webinhold: Sascha Steinhoff

Forskningsprojektet er støttet af VELUX-Fonden.

About the project

Konstruktionsgrammatik ("Construction Grammar") er en forholdsvis ny teoretisk tilgang til analyse af sprog. Den har sine rødder i den kognitive lingvistiske tradition og har hurtigt udviklet sig til en sprogteori, der principielt gør det muligt at kombinere og forene forskning i syntaks, semantik, pragmatik og fonologi inden for en fælles teoretisk ramme. Formålet med projektet er at udvide forskningen i konstruktions-grammatik ved at udvikle en teoretisk ramme, der forener forskning i grammatisk teori og interaktionsanalyse. Til det formål udvider vi den konstruktionsgrammatiske ramme med en beskrivelse af modalpartikler. Modalpartikler indlejrer en aktuel ytring i en situativ kontekst, der efter deltagernes opfattelse er fælles for diskursen.

Dermed fungerer de som bindeled mellem grammatiske og interaktionelle perspektiver af lingvistiske fænomener. Den lingvistiske tilgang, vi har valgt, er både kontrastiv (engelsk, tysk, dansk og svensk), teoretisk og anvendt og vil omfatte en konstruktionsgrammatisk beskrivelse af danske modalpartikler, der kan anvendes i andet- og fremmedsprogsundervisningen i dansk.

Integration af sprogstrukturens interaktionelle aspekter i en grammatisk teoretisk ramme

Den teoretiske udfordring består i at udvikle en grammatisk tilgang til at undersøge interaktion, der både respekterer grammatisk teori og interaktionsanalyse som selvstændige forskningsfelter. Grammatiske teorier beskæftiger sig i reglen ikke med at beskrive interaktionelle aspekter ved et sprog. For at give en fyldestgørende beskrivelse af sproget er det imidlertid nødvendigt at inkludere interaktionelle fænomener, og interaktion har vist sig at påvirke grammatiske strukturer på forskellig måde i interaktionelle og psykolingvistiske studier. Konstruktionsgrammatikken som grammatisk teori er velegnet til at integrere de interaktionelle aspekter af et sprogs struktur i én teoretisk ramme, og begrebet konstruktion har vist sig at være nyttigt til at karakterisere betingelserne for brugen af interaktionelle fænomener, hvilket også er blevet påpeget af talrige forskere fra forskellige forskningsretninger.

Vores udfordring: Udvikling af en fælles, teoretisk ramme

Hidtil har teoretiske og praktiske problemstillinger stået i vejen for at kombinere konstruktionsgrammatik og interaktionelle perspektiver. Grammatikeres modvilje mod at beskæftige sig med talk-in-interaction (dvs. sprog, der er tilpasset den specifikke interaktive kontekst) bunder i vanskeligheder med at håndtere de kategorier, der bruges til at beskrive interaktionelle aspekter af sproget. De mekanismer, der knytter sig til grammatisk formalisering og grammatisk teori, er baseret på, hvornår en sætning er grammatisk, velformet og acceptabel, men der er ingen af de aspekter, der spiller nogen væsentlig rolle i spontan interaktion. Det hænger sammen med, at mundtlig interaktion altid er dybt forankret i den situative kontekst og derfor skal ytringerne tilpasses de forhold, der er specifikke for den pågældende situation.

Omvendt betragter interaktionelt orienterede forskere de situative og sociale aspekter ved interaktion – der er så problematiske i grammatisk teori – som grundlæggende egenskaber for talk-in-interaction. Derfor er de skeptiske over for at formalisere deres resultater i overensstemmelse med de traditionelle grammatiske kategorier.

Projektet omfatter detaljerede studier af lingvistiske fænomener med henblik på at udvikle en fælles teoretisk ramme, der behandler både grammatikeres og interaktionsforskeres problemstillinger.

Modalpartikler bygger bro mellem grammatik og interaktion

Modalpartikler er kendetegnende for talesprog, der bruges i interaktion. De forekommer sjældent i det formelle skriftsprog og forankrer generelt en ytring i dens situative og argumentative kontekst. Samtidig har modalpartiklerne en særlig prosodi, informationsstruktur og syntaktiske egenskaber, der bør medtages i en beskrivelse af grammatik. Dette omfatter en stillingtagen til centrale problemer i grænsefladen mellem grammatik og interaktion fx hyppige fænomener i interaktion, der bedst kan beskrives med grammatiske termer; metoder til at belyse sprogets tilpasning til konteksten i interaktionen; og beskrivelsen af forbindelsen mellem informationsstruktur, sætningstype og realiseringen af prosodi ved brug af modalpartikler.   

Alle de nævnte problemstillinger vil ikke blot bidrage til den teoretiske diskussion, men også åbne op for brugen af konstruktionsgrammatik i fremmedsprogspædagogikken, hvorfor forskningsprojektet også vil omfatte en pædagogisk beskrivelse af danske modalpartikler, der kan bruges i andet- og fremmedsprogsundervisningen.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies