Professionel praksis på biblioteker

Inden for dette forskningstema beskæftiger vi os med analyse, design og evaluering af aktiviteter og services på biblioteket og i andre institutioner og organisationer, både online og i det fysiske rum, samt teoriudvikling i denne sammenhæng. Forskningen beskriver hvordan bibliotekarprofessionen udfolder sig i praksis ved at videodokumentere og analysere livets gang på biblioteksarbejdspladser samt udvikle, designe og brugerteste nye services og applikationer for bibliotekarer og biblioteksbrugere. 

Metodisk og teoretisk trækker forskningsinitiativet på

-
social interaktionsforskning (for eksempel videobaseret konversationsanalyse af mødet mellem bibliotekar og bruger i såkaldte ’service encounters’)

- interaktions- og servicedesign (for eksempel brugerstudier som led i analyse af eksisterende services og udvikling af nye services)
- konstruerende designforskning (for eksempel pædagogisk designforskning, hvor udvikling og afprøvning af didaktiske tiltag sker i samarbejde mellem forskere og praktikere, eller co-design og designaktivisme, hvor forskere og brugere i fællesskab udvikler visioner for bibliotekets fremtid)


Kontaktperson
: Margrethe Hansen Møller, mhm@sdu.dk

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies