Kulturformidling

Kulturformidling betegner indenfor biblioteks- og informationsvidenskab den særlige blanding af kommunikation, oplysning og læring gennem aktiv deltagelse, der finder sted i offentlige kulturinstitutioners regi. Forskningen i kulturformidling omfatter på IDK aktuelle såvel som sammenlignende studier af aktiviteter.

Studier af ovennævnte aktiviteter sættes i relation til

- kulturinstitutionernes anvendelse af dokument- og/eller medieformer og hvordan ændringer af disse påvirker institutionens kulturarbejde (f.eks. studier af digitale medier og hvordan de influerer på kulturformidling)

- de faktiske eller intenderede målgrupper på individ-, gruppe- eller samfundsniveau (f.eks. brugerstudier i forhold til domæne)

- bibliotekspersonalets opgavevaretagelse indenfor forskellige ideologiske, teknologiske og/eller pragmatiske forventningshorisonter (f.eks. sociologiske studier af bibliotekets position og rolle i samfundet)

Forskningen omfatter teori- og metodeudvikling, samt design af forskellige former for praksis med specielt henblik på interaktion mellem publikum, udøvende kunstnere og biblioteks personale. En væsentlig pointe er i den forbindelse, at der er tale om uformelle processer. Kulturformidling betragtes som led i det enkelte menneskes ret til demokratisk medbestemmelse og medskabelse af de samfundsmæssige vilkår, der skal være gældende for den enkelte og for fællesskabet.

Kontaktperson: Bo Skøtt, skott@sdu.dk 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies