Smittespredning er også et samfundsvidenskabeligt spørgsmål. Anna Schneider-Kamp har skrevet en artikel omkring dette.
Den måde, som COVID-19 har spredt sig på, viser, at smittefarlighed ikke kun er et biomedicinsk spørgsmål. Sociokulturelle aspekter spiller en kæmpe rolle.
Selvom verdens befolkning optræder som fuldstændig ens prikker på John Hopkins’ instuttets verdenskort, så er det vigtigt at huske på, at mennesker er sociale væsner, som lever sammen i fællesskaber, hvor de har udviklet en mængde forskellige kombinationer af personlige overbevisninger og socio-kulturelle baggrunde, som definerer, hvordan de agerer i verden og omgås hinanden.
Uden sociologisk og antropologisk indsigt er det derfor meget svært at forstå, hvordan og hvorfor smitte spreder sig – OG at konstruere AI modeller, som kan forudsige pandemier og deres gennemslagskraft.
At supplere den biomedicinske forståelse af sundhed med en socio-kulturel tilgang er en forudsætning for at få etableret en tværfaglig dialog og en dybere indsigt, som kan ruste os bedre overfor fremtidige udbrud.
Læs artiklen her.