Skip to main content

Fornem pris til ekstern lektor på instituttet

"En sjældent ambitiøs lærebog" - er der sagt og skrevet om Kims bog

Vinder af Lærebogsprisens særpris 2016

Særprisen 2016 på 25.000 kr. går til Kim Skjoldborg, ekstern lektor ved Syddansk Universitet og underviser ved Erhvervsakademi Lillebælt. Han vinder for sin idé til en lærebog om medieplanlægning.

Kim Skjoldborg tegner i sit prisvindende bidrag en sjældent ambitiøs lærebog, som det er en stor udfordring at skrive – i særdeleshed som aleneforfatter.

Med Medieplanlægning vil Kim Skjoldborg samle den nyeste viden om marked og målgrupper og introducere til teorigrundlaget inden for medieplanlægning – for at hjælpe studerende, undervisere og praktikere med at lukke dette hul, så annoncør, reklame- og mediebureau har og får et fælles grundlag at tale og planlægge på. Det vil blive en bog, der i høj grad uddanner de studerende til arbejdsmarkedet.

Kim modtog prisen ved bogforum i sidste weekend. Stort tillykke fra Institut for Marketing & Management

Redaktionen afsluttet: 18.11.2016