Danmarks Frie Forskningsfond uddeler 424.000 kr. til forskningsophold i udlandet
14.07.22
Anna Schneider-Kamp fra Institut for Virksomhedsledelse er én af to samfundsvidenskabelige bevillingsmodtagere, som nu får mulighed for at styrke deres forskning via tæt samarbejde med udenlandske forskere. Anna skal til University of Melbourne i Australien og forske i, hvordan vi kan skabe bedre sundhedsinformationssystemer, der tager højde for brugernes forskelligheder. Formålet er at udvikle begrebet sundhedskapital som et værktøj til at forstå og nyttiggøre brugerdiversiteten i sundhedsinformation, og vidensudvekslingen vil være med til at styrke Danmarks position som frontløber inden for digitalisering af sundhedsvæsenet.
Læs mere her