Skip to main content

MBA MasterClass i Cultural Branding

MBA-uddannelsen inviterer til en eksklusiv MasterClass om cultural branding og branding i sociale medier med den internationalt anerkendte ekspert på området Douglas Holt

 

Cultural branding er en nytænkning af branding-begrebet, hvor succesfuld branding forudsætter en dyb indsigt i den kultur, brandet indgår i. Den forståelse har amerikanske Douglas Holt, tidligere professor ved Harvard Business School og i dag direktør for Cultural Strategy Group, mere end nogen anden haft global indflydelse på at udbrede.

I MBA MasterClass'en introducerer Douglas Holt begrebet cultural branding: Hvad er det, hvordan adskiller det sig fra de ordinære branding teknikker - og hvorfor er det så stærkt? Samtidig præsenterer Holt sin Cultural Strategy metode baseret på en kulturteoretisk tilgang til brands og forbrug. Metoden er baseret på otte års forskning og erfaringer med udvikling af kulturelle strategier for mange af verdens førende brands såsom Coca-Cola, Microsoft, Ben & Jerry’s, Sprite, Jack Daniel’s, MINI og MasterCard. Douglas Holt har imidlertid ikke kun rådgivet store ikon-brands, men også en række mindre firmaer og iværksættere som Clear Blue, Fat Tire, Cazadores, Qdoba, Planet Green og Mike’s Hard Lemonade.

PROGRAM OG TILMELDING

MBA MasterClass in Cultural Branding foregår på amerikansk-engelsk og bliver holdt over to dage på Syddansk Universitet i Odense. Dagene byder på samme indhold: cultural branding og branding i sociale medier, men de enkelte dage har hver sin målgruppe:

Lørdag d. 26. september 2015:
For MBA-alumner

 

Søndag d. 27. september 2015:
Cultural Branding Event for alle

Første dag er målrettet MBA-alumner, det vil sige studerende og dimittender fra MBA-uddannelsen på Syddansk Universitet, der jævnligt får tilbud om at holde deres viden ajour, så uddannelsen ikke har en udløbsdato.
  Anden dag åbner vi dørene for alle med interesse i cultural branding og branding i sociale medier, det kan fx være brand managers og marketingfolk. Bemærk, at det ikke kræver nogen forudsætninger eller forberedelse at deltage denne dag.
Se programmet for MBA alumnedagen og tilmeld dig   Se programmet for den åbne MasterClass og tilmeld dig

 

Læs mere på Alumne-hjemmesiden eller på Facebook.

 

 

 

 

Redaktionen afsluttet: 19.08.2015