Kvindelige kandidater får mindre spalteplads

Kvindelige folketingskandidater har fået mindre spalteplads i de landsdækkende aviser under valgkampen sammenlignet med de mandlige kandidater.

I den seneste valgperiode op til Folketingsvalget den 5. juni i år optrådte kvinder samlet set i 32 procent færre artikler end mændene. En forskel der er blevet større siden valget i 2011, hvor kvinderne optrådte i 17 procent færre artikler.

Det viser en undersøgelse, som Mediernes Forsknings- og Innovationscenter står bag. Her har professor Ulrik Kjær og leder af centret Ralf Andersson gennemtrawlet over 48.000 artikler for, hvor mange gange de enkelte kandidater får deres navn nævnt. 

Læs den fulde rapport her

Medier kopierer skævhed

- Det er ikke så overraskende, at mændene generelt optræder mere i medierne end kvindelige folketingskandidater. For medierne kopierer den skævhed, der er i Folketinget, hvor en tredjedel af de folkevalgte er kvinder, og to tredjedele er mænd, siger Ralf Andersson og uddyber:

- Men det er overraskende, at kvinderne har fået markant mindre spalteplads ved det seneste valg til trods for, at antallet af kvindelige kandidater slog rekord i 2019 med 34,3 procent af det samlede antal kandidater. Det er derfor gået den forkerte vej, mener han.

Tre kvinder i top ti

Også blandt de kandidater, der render med mest medieomtale, ses samme tendens.

I 2011 indtog kvinderne halvdelen af pladserne i top ti over, hvem der fik mest omtale. Til sammenligning faldt det tal til tre kvinder i både 2015 og 2019, hvor det i år var Mette Frederiksen, Inger Støjberg og Pia Olsen Dyhr, læserne oftest blev præsenteret for. 

Ifølge Ralf Andersson kan det have haft betydning, at der i den daværende regering i 2011 var mange kvinder. Undersøgelsen viser nemlig, at kandidater af begge køn, der allerede er valgt ind eller har været medlem af Folketinget, får mere omtale end kandidater, som ikke har nogen tilknytning til Folketinget. 

510 blev ikke nævnt

Og mens nogle folketingskandidater får rigtig stor omtale, er der omvendt kandidater, der får meget lidt eller slet ingen omtale.

- Ud af de 900 kandidater i 2019 blev 510 kandidater slet ikke nævnt en eneste gang i artikler i de otte landsdækkende aviser, der indgår i vores undersøgelse. Flere af dem har dog sikkert været omtalt i regionale og lokale medier, siger Ralf Andersson.

Undersøgelsen viser, at der ikke er nogen mærkbar forskel på de forskellige avisers omtale af mandlige og kvindelige politikere, der stiller op til valget. Weekendavisen er den avis, der har omtalt relativt færre kvinder, mens forskellen er mindst i BT.

Undersøgelsen

Forskerne har undersøgt mediernes omtaler af kvindelige og mandlige kandidater i de tre seneste valgkampe i alle printudgaver af følgende landsdækkende dagblade: BT, Berlingske, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Politiken og Weekendavisen.

Bag dataanalysen står professor Ulrik Kjær, leder af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter Ralf Andersson og journalistisk lektor Filip Wallberg, alle fra SDU, og undersøgelsen er blevet til i et samarbejde med Dansk Journalistforbund og Kvinfo.

For yderligere oplysninger kontakt:

Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab, SDU: 40 22 76 30 / mail: ulk@sam.sdu.dk

Ralf Andersson, leder af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, SDU: 21 32 18 36 / mail: raan@journalism.sdu.dk

 

Læs rapporten

Undersøgelse fra Mediernes Forsknings- og Innovationscenter ved Center for Journalistik på SDU.

Tryk her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies