Studerende bemander ny maritim tænketank

Projektets hensigt er at forme et langsigtet netværk af akademikere, studerende, dimittender og interessenter fra den maritime industri

Netværket formes og udvikles gennem en tilbagevendende årlig begivenhed. En tværfaglig gruppe af studerende vil i ugen op til Danish Maritime Days samles i tænketanken. Her vil de, under vejledning, give forslag til hvordan en konkret udfordring, som er givet af interessenter fra den maritime industri, kan tackles. I løbet af Danish Maritime Days vil årets udfordring blive præsenteret, og samtlige løsningsforslag vil være tilgængelige.

Tænketanken vil bidrage med

1) konkrete ideer til, hvordan udfordringer kan tackles, og

2) et stærkt og kompetent netværk, hvor disse ideer kan generes og videreudvikles.

 

Når de studerende lærer at samarbejde tværfagligt, er de langt mere kompetente i den disciplin, når de starter deres arbejdsliv – og herved yderst kompetente til et fremtidigt virke i den maritime industri, som er tværfaglig af natur.

 

Projektet støttes af Den Danske Maritime Fond.

Tænketanken omfatter forskere fra 9 forskellige institutter på tværs af 5 fakulteter.

Kontaktperson hos IME: professor Brooks Kaiser