Skip to main content

Bioøkonomisk fundament for udvikling af bæredygtige naturressourcer

Brooks Alexandra Kaiser skal i samarbejde med forskere ved ”University of British Colombia” udvikle økonomiske analyseværktøjer, til bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer samt bioøkonomiske modeller for de faldende pH-niveauer

De faldende pH-niveauer i havene, forventes at få store, men også meget usikre, indvirkninger på økosystemerne og de naturressourcer, der findes i havene. De nuværende bioøkonomiske modeller er imidlertid ikke særlig gode, da disse ikke tager højde for usikre faktorer og man vil derfor risikere at overse potentiale for en mere bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.

 

De tværfaglige forskningsmuligheder ved ”Institute for the Oceans and Fisheries” på ”University of British Colombia” er unikke i forhold til ressourceøkonomi og giver mulighed for at styrke såvel den nuværende som den fremtidige forskning inden for havets naturressourcer på SDU og i Danmark.

 

Der vil blive undersøgt løsninger, som giver mulighed for effektiv beslutningstagning for bæredygtig udvikling samt samfundsmæssigt velvære under ellers uhåndterlige usikkerheder. Løsningernes fokus er at bygge robuste samfund samt bæredygtig diversificering af brugen af naturressourcer.

 

Forskningsopholdet vil finde sted over en 6 måneders periode med regelmæssig interaktion med ”Institute for the Oceans and Fisheries ”og ”Vancouver School of Economics”. Samarbejdsforskningen vil forbinde dansk forskning med forskning på ”University og British Colombia” for at skabe en prototype til fremtidig forskning om, hvordan bioøkonomiske modeller kan opfylde målene for bæredygtighed.

 

Projektet er finansieret af ”Danmarks Frie Forskningsfond” med en bevilling på: 153.360 kr., og projektleder er Brooks Alexandra Kaiser