Litteraturgennemgang og teoretisk ramme

Forventninger:

 

  • Det er de studerendes ansvar at søge efter relevant litteratur samt vælge og anvende teori i specialet.
  • Vejledere kan kommentere på og/eller komme med specifikke forslag til relevant litteratur til projektet. Studerende skal dog forvente, at dette først sker efter at de studerende selv har præsenteret vejlederen for deres egne konkrete overvejelser om litteratur og/eller plan og indledende arbejde med litteratursøgning.

 

Fag som træner studerende i litteraturgennemgang:

 

Flere fag på kandidatlinjerne træner de studerende i at arbejde med litteraturgennemgang. De følgende fag er eksempler på fag, der indøver denne færdighed

 

  • Applied Market Strategy
  • Research Methods for International Market Analysis.
  • Consumption Studies
  • Marketing Theory
  • Library course on information search (for all thesis students)

General råd og svar på ofte stillede spørgsmål:

 

  • Der er flere faser i en litteraturgennemgang. I starten vil søgningen ofte være eksplorativ. Når projektet indkredses til et bestemt emne eller område giver det mening, at søgningen bliver mere kritisk og specifik. Senere i projektet, vil det måske give mening at foretage endnu en litteratursøgning for at bekræfte/afkræfte ideer eller resultater.
  • Følgende spørgsmål, kan være brugbare for studerende at stille dem selv, mens der søges efter og læses litteratur:
    • Hvordan bidrager den specifikke litteratur til specialet?
    • Hvordan er dataindsamlingen og analysen påvirket af den teoretiske ramme i det nærværende studie?

 

 

  • Når litteraturgennemgangen eller teoriafsnittet skrives, bør de studerende overveje at inkludere følgende elementer:
    • Syntese af den allerede tilgængelige akademiske viden relateret til problemstillingen
    • Diskussion af hvordan denne viden er relateret til den undersøgte problemstilling
    • Argumentation for hvordan teori vil blive brugt i projektet
    • Kobling af teoriafsnittet til metode og/eller analysedelen af projektet.
  • Som minimum bør de studerende være i stand til at opsummere litteratur, analysere den og identificere nøglebegreber relateret til den valgte problemstilling og adressere litteraturens relevans og begrænsninger for det nærværende studie. For at løfte opgaven til et højere taksonomisk niveau, bør de studerende være i stand til at syntetisere/sammenfatte hvad der allerede er skrevet om problemfeltet. I forbindelse med en sammenfatning af hvad der allerede er skrevet om problemfeltet, bør de studerende diskutere teorier, sammenligne og kritisk evaluere dem i relation til det valgte problem og sidst men ikke mindst konkludere herpå. 
  • Studerende ved SDU har adgang til en bred vifte af litteratur og databaser gennem Universitetsbiblioteket. Universitetsbiblioteket tilbyder omfattende hjælp og vejledning til udførslen af strukturerede litteratursøgninger og til anvendelsen af bibliotekets ressourcer. Dette er både i form af online vejledninger, målrettede minikurser og individuelle- eller gruppekonsultationer (se links link længere nede på siden). Studerende opfordres derfor til at anvende bibliotekets ressourcer og tilbud i forbindelse med litteratursøgninger.