Generelle råd til vejledning på IMM

Specialet er et videnskabeligt projekt som afslutter den studerendes uddannelse på universitetet. Det udgør en unik mulighed for at udforske en problemstilling som den studerende finder interessant og relevant.

 

Det forventes at de studerende tager ansvar for deres eget projekt og speciale. Vejlederens rolle er at guide og rådgive de studerende i deres proces med specialet. Som følge heraf, er det de studerendes ansvar at afklare forventninger til vejledningen sammen med vejleder. Følgende PDF “Use your Masters Thesis Supervisor”, som også er tilgængelig via SDU’s side for cand.merc. specialet, kan være en hjælp til denne afklaring. 

 

Andre generelle forventninger, som også gør sig gældende ved vejledning på IMM, er listet nedenfor:

 

  • Målet med vejledningen er, at de studerende har mulighed for at indgå i en dialog med vejlederen omkring specialeprojektet, hvor de studerende kan få input, der hjælper dem til at udvikle deres arbejde bedst muligt, både i en praktisk og akademisk forstand.
  • Til at underbygge dette, vil vejlederen ikke nødvendigvis komme med specifikke svar på alle spørgsmål, men sigte efter generelle svar, som kan hjælpe de studerende til selv at bedømme en problematik og agere på den.
  • For nogle studieretninger er det klart formuleret, hvor mange timer der er allokeret til vejledning. Vejledning indbefatter både møder, mailkorrespondancer og forberedelsestid for vejlederen – fx ved gennemlæsning og kommentarer på sektioner.
  • Det forventes at de studerende påtager sig en proaktiv i og rolle omkring vejledningen, og dermed også forbereder både dem selv og vejleder på de spørgsmål der ønskes vejledning om. 

 

I de følgende afsnit, vil vi beskæftige os med udvalgte afsnit af specialet. Her vil forventninger (relateret til vejledning), ressourcer og gode råd til afsnittene fremgå.