Dataindsamling og analyse

Forventninger:

  • De studerende opfordres til at anvende viden, færdigheder og kompetencer, de har tilegnet sig i metodefag på enten bachelor- eller kandidatdelen af deres uddannelse.
  • Vejledere kan ikke oplære de studerende i metode og metodologi, men kan foreslå litteratur (fx metodebøger), hvor den studerende kan gøre sig bekendt med metoder og analyseformer.
  • Vejlederen kan derudover hjælpe de studerende med råd til at løse de spørgsmål og udfordringer, de måtte stå overfor i denne del af specialeprocessen.
  • Hvis de studerende ønsker vejledning i forbindelse med metode- og analysearbejde, bør de studerende, som det gør sig gældende generelt for vejledningen, specificere spørgsmål eller opsummere udfordringen med centrale punkter, som vejlederen kan forholde sig til.

     

Fag hvori de studerende har trænet disse færdigheder:

Eksempler på metodekurser på kandidatniveau:

  • Market Ethnography
  • Research Methods in Strategy and Organization
  • Research Methods for International Market Analysis
  • Applied Analytics; Big, Small, and Deep Data
  • Eksempler på metodekurser på bachelorniveau:
  • Kvalitative metoder og vidensprocesser
  • Videregående kvantitative analyser
  • Markedsanalyse (Negot)
  • Anthropological Fieldwork Methods (MMA)

General råd og svar på ofte stillede spørgsmål:

Hvad bør metodeafsnittet indeholde? Typisk indeholder metodeafsnittet de følgende tre elementer:

  • Videnskabsteoretiske overvejelser som forbinder metoden til teorien. I denne del forventes det at de studerende positionere deres arbejde i lyset af, eller i relation, til allerede eksisterende videnskabsteoretiske perspektiver indenfor området.
  • Information om metode og dataindsamlingen. Denne del vil typisk inkludere en beskrivelse af metoden til indsamling af data. Fx om der er brugt spørgeundersøgelser, interviews eller en anden metode til dataindsamling. Typisk vil der også indgå en beskrivelse af hvilken type data, der er indsamlet og hvorfor.
  • Analyseprocedure. Denne del beskriver i dybden de følgende metodiske aktiviteter. Fx kodning eller statistisk analyse.

De studerende bør planlægge dataindsamlingen tidligt i forløbet og udarbejde en plan B, da det i nogle tilfælde viser sig ikke at være muligt at indsamle data på den forestillede måde.

De studerende bør være i stand til at argumentere for deres metodologiske valg; hvorfor er denne metode/type data/fortolkning den mest oplagte til besvarelsen af problemformuleringen?

Vejledere kan som udgangspunkt ikke besvare specifikke spørgsmål relateret til dataindsamling, såsom hvad, der er et passende antal interviews. Sådanne beslutninger er en del af undersøgelsesplanlægningen og dataindsamlingen. De studerende er dog velkomne til at bede om vejleders evaluering af den påtænkte metodologi og datagrundlag.