Skip to main content

Interview med Søren Askegaard i Landbrugsavisen

 

Kun nødhjælpskassen mangler. Med et glimt i øjet kan professor på SDU se uanede muligheder for nye fødevarekasser


Hvor stort vurderer du omfanget af måltidskasser?

Det er voksende, som online-salg i øvrigt blev under corona, og der er bestemt muligheder for nye typer af måltidskasser. Måske med endnu mere fokus på klima- og dyrevenlig og i det hele taget bæredygtig produktion. Hvem ved, måske en dag i fremtiden vil en 'tropisk kasse' købt som Ugens Nødhjælp slå igennem. Mulighederne er uanede. Men tilfredshedsgraden hos forbrugerne er altafgørende.

Hvorfor er kasserne slået igennem hos de danske forbrugere?

Måltidet er stadig en meget central institution hos familierne. Fokus ligger omkring aftensmåltidet, der er et konkret, vigtigt dagligt ritual, der for mange dog ikke må koste for meget bøvl og besvær, og derfor vil man undgå noget at den planlægning og indkøb, der går forud for måltidet. Måltidskasserne er et redskab, der gør, at man slipper for at finde nye opskrifter og finde ingredienserne, men giver nye valgmuligheder for spændende retter, og børnefamilierne slipper for indkøb i ulvetimen. Dog skal kassens indhold så også være af en rigtig god kvalitet. Ellers hopper vi hurtigt over til en anden udbyder eller tilbage til supermarkedet.

Spiser den danske befolkning sundere end for 20 år siden?

Selv de, der spiser frysepizza, ved godt, at det er bedst at spise sundt og varieret. At ikke alle udlever det, er en anden sag.

Sund og varieret mad er en generel værdi i samfundet, især i middelklassen, og her har måltidskasserne en funktion. Det vil næppe ændre sig. Om måltidskasserne så bliver afløst af andre trends i forbrugsmønsteret, er ikke til at sige. Men at outsource en del af madlavningen er nok kommet for at blive - i hvert fald for en del af befolkningen.

Sidst opdateret: 12.10.2021