Skip to main content

Innovation i transportsektoren, med plads til forbedringer

Transportens Innovationsnetværk havde inviteret til Innovationsdag

Budskabet fra Professor Mette Præst Knudsen Center for Integrerende Innovationsledelse ved Syddansk Universitet var klart. Der er plads til forbedringer, reelt set halter transportbranchen bagud når det handler om innovationsevnen. Transportens Innovationsnetværk havde inviteret til Innovationsdag på Syddansk Universitet Odense den 28. maj, hvor hovedspørgsmålet var Hvorfor er der ikke mere innovation i transportbranchen, og hvordan kommer vi videre?

Deltagernes spørgelyst og engagement i emnet var da også stort, da Mette Præst Knudsen fremlagde tal for innovationsevnen, hvor transportbranchen tydeligvist halter bagud og har en lavere niveau for innovation end gennemsnittet for produktionsvirksomheder.  Men det kunne også konkluderes, at der var en signifikant sammenhæng mellem virksomheder, der samarbejder og introduktionen af nye produkter. Lisbeth Brøde Jepsen, Ph.D. Innovation Developer fra National Innovation Center / Erhvervs Akademi Sydvest fremlagde de første analyser af Innovation i Partnerskaber og ikke mindst de udfordringer som dette skaber.

Hvad skete der lige der? Monika K. Karstens, Head of Business Development Nagel Group/Nagel Danmark A/S tog deltagerne med på en spændende refleksionstur fra opstået behov hos kunden for grønne regnskaber til udvikling af et nyt læssesystem af trailer, der sættets på togvogne; NiKRASA-systemet.  Det var en refleksionstur og et klasse eksempel på, hvordan forandringsparathed og samarbejde mellem kunde og transportudbyder er en vej til innovation.

Forandringsparathed hos transportudbyderen var også et centralt emne hos Kim Jørgensen Head of WP ON LOG TR TS, Simens Wind Power A/S. Med vindmølledele, der gennem de seneste år er vokset til sværvægter på 250 ton, er der behov for transportudbydere, der er fuldt med udviklingen. Det er simpelthen ikke nok, at transportudbyder selv mener, at deres erfaringer rækker. Der skal være systemer til at underbygge ikke bare udsagnet, men viser et mindset for professional virksomhedsdrift. Det er her, hvor vognmandsfirmaet træder i karakter som transportvirksomhed at forvandlingen sker, mener Kim Jørgensen, og pointerer; Det er netop denne forvandling, der er nødvendig for, at der komme mere udvikling i transportsektoren.  

Med miljøarbejdet og virksomhedscases som indgangsvinkel fortsatte Lars Dagnæs, FORCE, der i TINV regi er sekretær for Netværk for Transport og Miljø.  Virksomheden ICT Logistics har i 2012 lagt rammerne for miljøarbejdet. Der udarbejdes nu årligt en miljøredegørelse. ICT har valgt bevidst at gøre brug af eksterne ressourcer dels som en slags garant for, at det virksomheden lover på miljøsiden også overholdes, dels at der er nogen udefra, der stiller spørgsmål til virksomhedens procedurer og hjælper dermed til nytænkning. Hos Vognmand Anders Bennedsen illustrerer miljøarbejdet, at der er en tæt sammenhæng mellem driftsoptimering og miljø. Udvikling af et grønt regnskab i virksomheden var anledningen til at føre kørebog og daglig opfølgning på miljø og indtjening. Sammen med ILT innovation og TINV er Anders Bennedsen nu ved at udvikle en app, som sikrer dataopsamling og integration til bl.a. økonomistyringssystemet. App’en skal testes, men allerede nu er miljøindsatsen blevet til mere fokus på driftsoptimering og bedre økonomi.

Innovationsdirektør Poul Bruun fra Innovationscenter for logistik og transport ILT fulgte op på Vognmand Anders Bennesens historie som ILT innovation også er engagerede i.  App er et  eksempler på ILTs formål at hjælpe transportvirksomheder med nye teknologier, nye måder at gøre tingene på og nye måder at organisere sig på –på en overkommelig måde.

Transportens Innovationsdag sluttede med speed-meetings, hvor deltagerne var i dialog med og fik mere viden om de aktiviteter, der foregår i TINV regi indenfor landtransport. Christian Hedegaard Gravesen og Finn Zoëga fra Teknologisk Institut stod for Logistik, køretøjsteknologi og energi i transport og Allan Olsen DTU for Intelligente Transportsystemer. ”En spændende og meget inspirerende dag”.

Se det spændende program