Skip to main content

Growing SDG’s – Gør bæredygtighed til god forretning!

SDG Debate

VERDENSMÅL & VIRKSOMHED & VERDENSMÅL & VIRKSOMHED & VERDENSMÅL

Vi lever i en tid med store samfundsmæssige omvæltninger, og bæredygtighed er på dagsordenen i politik, i erhvervsliv og i forbrugernes dagligdag. Et strategisk fokus på bæredygtighed er derfor et must for alle SMVer, der vil matche de nye markedsforhold og omstille deres virksomhed.

Gør bæredygtighed til en god forretning!

Kom med til SDG Debate på Institut for Marketing & Management ved SDU og få nye perspektiver på, hvordan virksomheder kan skabe vækst ved at arbejde strategisk med FN’s Verdensmål.
Konferencen vil byde på en række oplæg fra forskere og praktikere, der har specialiseret sig i det strategiske arbejde med Bæredygtig Business.
Desuden vil der være rig mulighed for at udveksle viden og erfaringer med eksperter og kollegaer både under og efter oplæggene.

Networking i en Corona-tid! Kan det lade sig gøre?

Vi overholder selvfølgelig alle forsigtighedsprincipper og Corona restriktioner, og derfor vil arrangementet blive gennemført virtuelt.

Vi streamer keynote oplæggene til dig – og den gode nyhed er, at vi også kan gennemføre networking delen i virtuelle rum, hvor du kan mødes med oplægsholderne fra erhvervslivet og forskning. Her kan du stille spørgsmål og gå ind i nærmere drøftelser af muligheder og barrierer for at udvikle en bæredygtig forretningsmodel.

Har du bidrag til debatten?

Er der et særligt emne, som du gerne vil diskutere med de andre deltagere på SDG Debate? Fortæl os om det, så vil vi med glæde sætte det på dagsordenen og oprette et debat-rum, hvor du kan mødes med andre deltagere, der har samme interesse.

Praktisk info

Du vælger selv lokale og medbringer din computer.
Vi sender dig link og password til arrangementet få dage før take-off.

 

PROGRAM 

15.00   Velkomst ved Dekan Jens Ringsmose, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

15.15      Præsentation af Vinderne af SDG-Innovation Camp på SDU

15.30    Oplæg: Hvordan kan vi gøre bæredygtighed til en god forretning?
                 Forskningsindsigter og virksomhedserfaringer.

Kari Brandsgård, Sinatur Hotels - Sinaturs grønne rejse & medarbejderengagement
Jeanette Havm, AmiNIC – Reduktion af madspild via digitalisering
Martin Hannibal, PhD & Nathalie Nørregaard Larsen, RA - Nye forretningsmuligheder med et estimeret potentiale estimeret på 400 mia. kr.
Prof. Dannie Kjeldgaard, PhD – Klimaændringer & Forbrugerkultur

17.30    Velkommen til vores virtuelle debatrum!
                Husk drinks & snacks!

19.00  Tak for i dag

Få viden og indsigt, som du kan bruge i arbejdet med Verdensmålene i din egen virksomhed og vær med til at styrke Syddansk Erhvervslivs indsats for bæredygtighed gennem din deltagelse i arrangementet.
Har du nogen spørgsmål til arrangementet, så skriv til Katharina Woermann på katha@sam.sdu.dk

Tilmeld dig SDG Debate her - inden den 16. Nov.

Vi glæder os til at se dig til et inspirerende arrangement – på trods af virussen!

Med venlig hilsen,
Jeanette Lemmergaard
Institutleder, Ph.D.
Institut for Marketing & Management
E-mail: jla@sam.sdu.dk

SDG Debate

16. November 2020 - Tilmelding

Klik her

Sidst opdateret: 09.11.2020