Menu

Hans Ulrik Riisgård, professor, ph.d. & dr. scient.

Forskning:

Min forskning omhandler filtrationsernæring (suspension feeding) hos marine invertebrater. Hos en række organismer studeres partikel fangstmekanismer, bioenergetik og økofysiologi (fødeoptagelse, re-spiration, vækst). En række projekter beskæftiger sig med karakterisering af biologiske filter-pumper og bio-fluid-mekanik. På populations-niveau studeres biomixing, populationsgræsningstryk af bla. muslinger, søpunge og børsteorme. Desuden udføres studier af fødekæder og benthisk-pelagisk kobling, biologisk struktur og hydrografi (tidevands- og densitetsdrevne havstrømme). Et centralt emne er havstrømme og græsningseffekt af filtrerende bunddyr og betydningen af densitetsdrevne havstrømme for samspil mellem vandmænd, zooplankton og planteplankton i Kertinge Nor. En række organismer indgår i min forskning. Det drejer sig især om 1) planktoniske organismer: specielt nøgne flagellater, vandlopper, muslingelarver, vandmænd og ribbegopler; 2) bundlevende dyr: svampedyr, mosdyr, muslinger, børsteorme og sækdyr. I de seneste år har fokus især været på hydrodynamisk karakteristik af filtrerende svampedyr.
 

Kontakt

Klik her

Keywords:

Filter-feeding (suspensionsernæring) 
Bioenergetik og vækst 
Bio-fluid mekanik 
Biologiske filterpumper 
Filtrerende dyr

 

Eksempler på tidligere bachelorprojekter og specialer (årstal):

    • Dræbergoplen Mnemiopsis leidyi i Limfjorden (2015)
    • Masseforekomst af den almindelige vandmand, Aurelia aurita, i Kertinge Nor (2016) 
    • Vækst og bioenergetik hos brødkrummesvampen Halichondria panicea (2017) 
    • Hydrodynamisk karakteristik af vand-moduler hos svampedyr (2018)

Mulige/kommende bachelorprojekter og specialer:

Fødeoptagelse, vækst og respiration hos svampedyret Halichondria panicea. Bachelor- og specialestuderende kan lave projekt inden for rammerne af den igangværende forskning. Kontakt for at høre nærmere. 

 

Kontakt til virksomheder og mulige virksomhedsprojekter

Forskningen er grundvidenskabelig (ingen direkte anvendelsesmuligheder)

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies