Vil det Arktiske Ocean blomstre med nyt liv, når isen smelter?
Det Arktiske Ocean er et af de hurtigst opvarmende områder på jorden og er på vej mod at være isfri om sommeren. Selvom det har en række negative konsekvenser, giver det også nye muligheder for liv, argumenter biolog Karl Attard.
Isen i havet ved Arktis smelter hurtige og hurtigere, især om sommeren. Men set fra et økosystemperspektiv er smeltningen af havis gavnlig for en række arter.
Mindre havis i Arktis vil nemlig lade solens stråler trænge ind i havet og stimulere fotosyntesen, hvilket kan give bedre muligheder for visse planter og havdyr.
Sådan lyder argumentet fra Karl Attard, der er adjunkt i havvidenskab ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, og som forsker i havmiljøet i Arktis.
- Planter i havet har brug for sollys til fotosyntese. Efterhånden som mængden af havis i Arktis falder, vil mere lys trænge ind i havene og sætte skub i fotosyntetisk vækst. Den smeltende is vil formentlig skabe et andet, mere produktivt økosystem, siger Karl Attard og fortsætter:
- Med min forskning vil jeg gerne komme med et svar på, hvordan et isfrit hav i Arktis om sommeren vil se ud. Bliver det en oase af liv?
Attard forsker i havmiljøets forhold, og han interesserer sig især for økosystemer på havbunden, som han har studeret ved flere lejligheder på ekspeditioner i Arktis.
Isbjørne og sæler vil sandsynligvis forsvinde fra det centrale Arktis
På grund af igangværende klimaforandringer, som opvarmer den arktiske region tre gange hurtigere end det globale gennemsnit, er sommerens isdække i Arktis faldet med 12 pct. pr. årti over de seneste 30 år.
Prognoser viser, at store arktiske kysthave vil blive isfrie inden for de næste 5-10 år, og isen kan forsvinde helt om sommeren allerede i 2035.
At miste havisen vil betyde, at hele isens økosystem, som er et karakteristisk træk ved Arktis, forsvinder om sommeren. Ifølge Attard vil isbjørne, sæler og andre organismer, der lever hele deres livscyklus på isen, få den faste base under fødderne erstattet af dybt, koldt vand.
- På den anden side vil mindre is tillade mere sollys at trænge ind i det arktiske hav, hvilket øger fotosyntesen og gør økosystemet mere produktivt, siger Attard.
- Det er dog ikke en lineær proces. For eksempel kan vi forvente, at mindre is og øgede storme, som også forventes i Arktis, vil udsætte havbunden for bølger og strømme, hvilket vil skabe mere grumset vand og i nogen grad modvirke den øgede tilgængelighed af sollys.
Forskning ved Nordpolen, det tyske forskningsskib RV Polarstern (Fotos: Karl Attard)
Flere fisk og bedre handelsruter?
Mindre is og flere planter i havet vil sandsynligvis skabe bedre muligheder for fiskeri på åbent vand, fortsætter Attard:
- Konsekvenserne af den smeltende is er varierende. Ofte ser vi på noget og tænker: Er det en god eller en dårlig ting? Med dette problem afhænger det helt af dit perspektiv. Der er vigtige nuancer at overveje i en afbalanceret debat, og jeg håber, at min forskning kan bidrage til denne diskussion.
Udover økosystemændringer kan vi ifølge Attard forvente, at et isfrit Arktis om sommeren vil få vidtrækkende økonomiske, sociokulturelle, folkesundhedsmæssige og geopolitiske konsekvenser.
- Hvordan vil den smeltende is for eksempel påvirke international handel, når nye pålidelige skibsruter, der forbinder asiatiske markeder med europæiske farvande, bliver tilgængelige gennem Arktis? Og hvordan vil denne øgede aktivitet til gengæld påvirke de arktiske økosystemer? Disse spørgsmål kalder på tværfaglige diskussioner, der tager højde for havisens prognoser, forsyningskæde drift og styring, siger han.
Derfor mener Attard, at konsekvenserne skal undersøges i tværfaglige rammer, hvor forskere fra flere forskellige felter inddrages.
Udstyr klar til brug ved Young Sound Research Station i Nordøstgrønland (Foto: Karl Attard)
Isbrydere og adgang
For at få et mere detaljeret overblik over, hvordan et isfrit Arktis vil se ud om sommeren, er der brug for flere ekspeditioner til Arktis, fortsætter Attard.
Ved at bruge isbrydende skibe kunne forskere få adgang til fjerne feltsteder for at beskrive de biologiske processer for at udfylde vigtige videnshuller.
- En af udfordringerne ved at arbejde i Arktis er, at vi kun har adgang til relevante forskningsområder et par måneder om sommeren, siger han.
Der er behov for at opsætte sensorer, der gør det muligt at optage og transmittere data i realtid året rundt – for eksempel ved brug af observatorier.
Det er der brug for, hvis vi vil undersøge havet i dybden:
- De datasæt, vi på denne måde vil kunne skabe, kombineret med satellitdata, der dækker de sidste 30 år, kan på sigt bruges til at skabe en ny generation af modeller for produktivitet i Arktis, som vil give os de bedste muligheder for at forstå økosystemer i Arktis nu og i fremtiden, siger Karl Attard.
Mød forskeren
Karl Attard er marinbiolog og adjunkt ved Biologisk Institut, SDU og forsker i øjeblikket i is ved Arktis som DIAS Fellow of Marine Science. Attard har deltaget i mere end 30 internationale ekspeditioner, der omfatter Arktis, Antarktis og fjerntliggende øer i Stillehavet og Atlanterhavet.
Hvad er det, du ikke forstår?
Forskere bliver hele tiden klogere på deres fagområde – men samtidig er der stadig meget, de endnu ikke forstår. Hvad kan det være? Og hvilken betydning vil det have for deres forskning – og for samfundet - at få svar? Det spørger vi en række naturvidenskabelige forskere om i denne serie.