Menu

Sophie Lund Rasmussen

Formålet er at lave et ph.d.-projekt om pindsvin i Danmark, hvor vi undersøger en lang række faktorer, der vil gøre os meget klogere på pindsvinenes økologi, sundhed og trivsel i Danmark. Projektet er et samarbejde mellem Syddansk Universitet, DTU, Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Naturama. Der har været ganske lidt forskning i pindsvin i Danmark. Vi aner ikke hvordan bestanden trives, og hvilke udfordringer pindsvinene møder. Faktisk er der virkelig mange ubesvarede spørgsmål i forhold til pindsvinenes økologi, adfærd, trivsel og overlevelse i Danmark. I England har man fastslået at bestanden af pindsvin er gået tilbage med op til 30% over de sidste 10 år. Vi frygter, at situationen kan være den samme i Danmark. Da pindsvin er lette at indfange og håndtere, er de desuden fremragende modeldyr for forskellige undersøgelser, såsom klimaforandringernes indflydelse på deres adfærd og indavl på grund af opdelingen af landskabet ved anlægning af store veje.

Vi vil blandt andet undersøge:
- Pindsvinenes genetiske forhold. Om bestanden påvirkes af landskabsfragmenteringen, altså om populationer på hver side af stærkt trafikerede veje virkelig er isolerede og derved er/risikerer at blive indavlede. Desuden skal vi også undersøge om de isolerede populationer på de danske øer har udviklet sig forskelligt rent genetisk.
- Pindsvinenes helbredsstatus og alderssammensætning, ved at obducere og aldersbestemme trafikdræbte pindsvin fra hele Danmark. Deres tænder og eventuelle tandsygdomme bliver også evalueret. Obduktionerne viser os hvilke sygdomme og parasitter pindsvinene bærer rundt på, samt om der sker en ophobning af sneglegift og rottegift i deres væv. Pindsvinene spiser jo insekter, snegle og døde dyr, så de kan godt risikere at indtage forskellige typer af gift gennem deres føde. Pindsvin er kendte for at bære salmonella, som kan smitte både mennesker og andre dyr, såsom husdyr og produktionsdyr. Så ved at forstå pindsvinenes sygdomme og infektioner, kan vi bedre behandle dem på plejestationerne, men også på sigt nedsætte risikoen for smitte til andre arter.
- Risikofaktorer, der har betydning for påkørsler af pindsvin. Ved at indsamle trafikdræbte pindsvin i de danske byer og registrere omgivelserne ved fundstederne, vil vi undersøge om man kan beskrive særlige risikofaktorer for påkørsler af pindsvin. Dette gøres med henblik på at forebygge kollisioner mellem pindsvin og biler, og derved også forbedre trafiksikkerheden.
- Pindsvinenes adfærd. Vi vil sendermærke og mikrochippe pindsvin i landområder og byområder for at følge dem, så vi kan beskrive deres adfærd, økologi og trusler imod dem. Vi vil beregne arealet af de områder pindsvinene færdes på, beskrive pindsvinenes vægtudvikling før og efter vinterhiet, eventuelle dødsårsager (obduktion), hvornår de går i vinterhi, om de skifter rede undervejs og hvornår de vågner. Alt dette gør vi for at få en bedre forståelse for pindsvinenes færden, så vi bedre kan målrette indsatsen for at beskytte dem i naturen.
- Pindsvineungernes overlevelse. Vi vil registrere hvor god pindsvineungers overlevelsen er. Vi vil også beskrive om plejede, forældreløse unger klarer sig ligeså godt som vilde unger, når de er blevet selvstændige og genudsættes.

Den indsamlede viden gør os også i stand til at beskrive hvilke udfordringer der er for overlevelsen af pindsvin i byen og på landet, så vi bedre kan målrette indsatsen for bevaringen af vores piggede nyttedyr.

Error while rendering view [CookieWarning].