Ambitioner for I4.0 Lab

SDU's ambitioner med I4.0 Lab er:

  • At styrke og udvikle økosystemet omkring Industri I4.0 via samarbejde og partnerskaber mellem forskere, studerende og virksomheder
  • At styrke finansieringen til området, da Danmark investerer markant mindre i innovation i produktion end sammenlignelige nationer
  • At skabe bevidsthed omkring Industri 4.0 via demonstrationscentre med tilknyttede arbejdsstyrker
  • At uddanne arbejdsstyrker til de nye kompetencer med fokus på at uddanne robotingeniører samt styrke den tekniske grundforståelse.

Når labbet står færdigt, skal mange produktionsceller danne fundament for et levende laboratorium, hvor forskere og studerende arbejder tæt sammen med repræsentanter fra produktionsvirksomheder og robotvirksomheder. Sammen udvikler vi de mest effektive produktionsmiljøer.

Hele demonstrationscentret omkring økosystemet muliggør, at studerende og forskere kan arbejde om projekter på alle niveauer og afprøve teorierne sammen med de ekstra udfordringer og problemstillinger, som virkeligheden altid bidrager med. Robotvirksomheder kan få testet og videreudviklet deres kollaborative robotkomponenter i et autentisk fabriksmiljø, mens produktionsvirksomheder kan modtage idéer fra studerende og forskere til, hvordan de kan udvikle deres produktion ved at inkorporere ny teknologi, så de sparer tid og penge.

Fakta

I4.0 bygger en række teknologidrivere, der kan realisere økosystemet: 

  • Avanceret og ny robotteknologi kan både overtage manuelle processer og samarbejde med mennesker og andre robotter i processerne
  • Horisontal og vertikal integration af hele forsyningskæden via softwareløsningers så der kan skabes en sammenhængende værdikæde fra producent til forbruger ovenpå en fuldautomatisk produktion
  • Industrial Internet of Things dækker både over hardwaresiden med sensorer og inkorporeret elektronik og den tilsvarende decentraliserende softwaredel med lokale processeringer og netværkskoblingen
  • Augmented reality og virtual reality giver nye muligheder for at arbejde med digitale repræsentationer i designfasen, både for produkter og produktsystemet. Samtidigt understøtter de nye interaktionsformer personalet med anlægget, da computerskabt information kan lægge et billede ovenpå det billede man ser, f.eks. når man ser gennem briller eller en iPad
  • Simulation og emulering giver mulighed for at teste og optimere på baggrund af virtuelle modeller, både i realtid og fremadrettet
  • Data science dækker bredt over store dataanalyser til optimering af produktionssystemet og kunstig intelligens, der understøtter lokal beslutningskompetence og tilpasningsevne
  • Cyber sikkerhed vil være en af de store udfordringer i fremtidige systemer, fordi de er åbne og netværksforbundne systemer, hvilket gør dem sårbare for hacking.
  • Cloud services tillader konstant online adgang til produktionsdata og dynamiske opdateringer i systemet, samt håndtering af store datamængder med færre krav til processeringen lokalt i produktionselementerne.
 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies