Skip to main content

Formuleringskritiske parametre i cyclodextrin-baserede formuleringer

ECTS: 15

Faglige nøgleord: lægemiddelformulering, opløselighedsfremmende, fysisk farmaci, cyclodextriner

Antal Studerende: 1-2

Vejleder: René Holm

Beskrivelse: Mange nye lægemidler er tungtopløselige, hvilket giver en række formuleringstekniske problemer, når disse skal indgives som en del af udviklingen af et nyt produkt. Lidt afhængigt af administrationsvejen findes der en række formuleringsstrategier der kan anvendes – en af disse kan bruges både til orale og parenterale formuleringer, cyclodextriner.

Kort er cyclodextriner ringsluttede sukkermolekyler, der orienterer sig således, at de har en hydrofil ydre og et lipofilt indre, og de kan dermed danne komplekser med dårligt opløselige lægemiddelstoffer, hvorved deres tilsyneladende opløselighed fremmes. Dette princip bruges i ca. 35 godkendte lægemidler (ikke alle godkendt i Danmark), hvorfor det er en accepteret fremgangsmåde i lægemiddelformuleringen.

Komplekseringen drives af en række formuleringsparametre, som hver for sig er rimelig forstået, og der er udarbejdet fysisk kemiske metoder til at forudsige disse. Til trods for forståelsen af den enkelte formuleringsparameters betydning er der ringe indsigt i hvilken parameter, der faktisk betyder mest. Formålet med dette projekt er således at lave en tilbundsgående sensitivitetsanalyse baseret på tilgængelige modeller for at identificere de vigtigste formuleringsparametre for en række lægemidler, der allerede findes markedsført i cyclodextrin-baserede formuleringer og efterfølgende undersøge, om teorien stemmer overens med eksperimentelle data for derved at lave grundige beskrivelser af, hvordan man bedst udvikler denne type formulering.

Metoder: Nogle af følgende anvendes: HLPC, ITC og NMR.

Sidst opdateret: 03.09.2021