Skip to main content

Forskningsformidling

Forskningen på FKF er i konstant udvikling, og de spændende resultater afslører nyt om verden omkring os. Mange af vores forskere holder jævnligt foredrag, og hvis du har interesse for et af forskningsområderne og mangler en til at fortælle om det, så hjælper vi gerne med at sætte dig i forbindelse med den rigtige person. 

Er du specielt interesseret i Fysik, så kan du booke (kontakt Lilian Skytte) et besøg på SDU med følgende foredrag:

Foredrag med tema indenfor Fysik

Fundamentale teorier

Oplægsholder: Lektor Thomas Ryttov

Jeg vil i dette foredrag fortælle jer om min forskning med at forstå de mest fundamentale teorier, som beskriver vores univers og dets mindste byggesten. Den helt grundlæggende ramme, som vi benytter, hedder kvantefeltteori og er på mange måder det uundgåelige resultat, hvis man tager kvantemekanik og Einsteins specielle relativitetsteori og forener dem i et stort hele.

De mindste byggesten, vi indtil videre har observeret i store acceleratorforsøg rundt omkring i verden, kaldes for elementarpartiklerne. Disse inkluderer en masse eksotiske størrelser som kvarker, leptoner, elektrosvage vektorbosoner, gluoner og fotoner. Den kvantefeltteori, som beskriver deres indbyrdes vekselvirkninger, hedder Standardmodellen og er en uhyre sofistikeret teori. Der er dog en række forunderlige fænomener, som vi stadig mangler at forstå til fulde.

Helt generelt kommer kvantefeltteorier i mange forskellige forklædninger og kan indeholde mange forskellige egenskaber. Man kan forestille sig fundamentale teorier i flere dimensioner, have forskelligt partikelindhold, have forskellige symmetrier, osv., og det kræver typisk snilde og rigtig god matematisk sans at kunne håndtere dem. Ja, til tider kræver det faktisk verdens største supercomputere for at få dem til at bekende kulør og vise deres sande egenskaber. Først når dette er opnået, kan vi få en forståelse af deres potentiale som en fundamental teori for universet og alle dets mange uløste gåder. På den måde drejer min forskning sig om at forstå universet på det mest grundlæggende niveau, og jeg håber, at i vil gå herfra med en dybere forståelse af hele det komplekse puslespil.


Fysikken bag hverdagsmaterialer

Oplægsholder: Lektor Carsten Svaneborg

I foredraget taler jeg om hvordan sæbe hjælper os med at vaske op, hvordan sæbe molekyler skaber strukturer, hvordan elastikker og lim virker, hvad mælk og mayonnaise har til fælles, og om materialerne, der er både er faste og flydende på samme tid og meget mere. I løbet af foredraget kommer jeg forbi begreber som temperatur, overflade spænding, hydrofob/hydrofil, elasticitet, viskositet og meget andet.

Varighed: 45 min.

 

Fysikken af polymere

Oplægsholder: Lektor Carsten Svaneborg

Plastik og gummi består af polymermolekyler, dvs. lange trådformede sammenfiltrede molekyler. Vores DNA er også polymerer, ligesom de proteiner som alt liv er bygget med. I foredraget introducerer jeg disse polymere og deres materialer og hvordan vi bruger computer simulationer til at visualiserer og forstå hvordan molekylerne giver disse materialer deres nyttige egenskaber.

Varighed: 45 min.

Hvad er lys?

Oplægsholder: Professor Sebastian Hofferberth

Teknologi baseret på lys bruges i dag overalt, fra kasseapparater i supermarkeder over lyslederkabler til internet til stråleterapi, men hvad er lys egentlig? Dette spørgsmål optog i lang tid fysikere, for svaret er ikke så simpelt. Under normale omstændigheder har lys egenskaber, som man forbinder med bølger, men lys har også egenskaber, der er karakteristiske for partikler, og først med kvantemekanik blev det muligt at beskrive og forstå denne partikel-bølge-dualitet, som skyldes at lys er kvantiserede partikler.

Foredraget dækker bølge- og partikelegenskaber og kan kombineres med laboratorierundvisninger og demonstrationseksperimenter.

Universets begyndelse

Oplægsholder: Professor Martin S. Sloth

Hvordan opstod universet i big bang, og var der noget før big bang? Det lyder måske som vilde og abstrakte spørgsmål, men hvad ved vi faktisk, hvad ved vi ikke, og hvorfor er det værd at vide mere?

I dette foredrag vil jeg forsøge at besvare disse spørgsmål og også forklare de tre hovedteorier for, hvad vi mener, der var før big bang. Jeg vil også komme med en personlig vinkel og forklare, hvorfor min egen teori (curvaton mekanismen) for oprindelsen af alt stof og struktur i universet forsætter med at være konsistent med de nyeste observationer og komme ind på vores nye paradigme for, hvad den simplest mulige teori for mørkt stof er (Planckian Interacting Massive Particles as Dark Matter).

Flere foredrag

Vi har mange flere muligheder, og her er en oversigt over nogle af dem. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i at høre mere om:

  • Biofysik & den livsvigtige membran • Adam Cohen Simonsen
    Om en af livets vigtigste byggesten, og hvordan fysikere kan bruge
    membraner til undersøge alt fra ost til nye materialer.
  • Mysteriet om tidens retning • Michael Lomholt
  • Om tid og hvorfor tiden altid går fremad, og om tilfældigheder.
  • Mørkt stof • Mads Frandsen
    Find ud af, hvordan vores modeller har brug for mørkt stof, hvad vi
    tror, mørkt stof er, og hvordan vi leder efter mørkt stof.
  • Universets gåder • Chris Kouvaris (Bemærk: Engelsk sprog)
    Fra tåger af gas til stjerner, der lever, ældes og dør som hvide dværge,
    neutronstjerner eller sorte huller.

Hvis kemi er på programmet, er der selvfølgelig også et foredrag, der passer til det:

Foredrag med tema indenfor Kemi

Online foredrag om Lithium Ion Batterier

Oplægsholder: Ph.d.-studerende Andreas Østergaard Drejer

Andreas forklarer, hvordan kemien får vores mange batterier til at virke, og så kommer han ind på udfordringerne med både effektivitet, miljø og ressourceknaphed samt hvad vi kan gøre i fremtiden.

Se oplægget herunder eller find der HER (dansk tale) eller HER (dansk tale OG tekst) og del det gerne med dine elever, dine venner eller andre interesserede. 

 

Kemisk sprængstofdetektion ved hjælp af molekylære sensorer

Oplægsholder: Professor Jan O. Jeppesen

Foredraget omhandler:

Molekylær genkendelse er ansvarlige for et utal af vigtige biologiske processer, såsom baseparring og replikation af DNA, dannelse af cellemembraner og binding af lægemidler, hormoner og metabolitter til diverse receptorer. Indenfor de seneste 20 år har man erkendt vigtigheden af molekylær genkendelse, og man har fundet anvendelse for det til andre processer end de rent biologiske.

Ved hjælp af syntesekemi er man i dag i stand til at udnytte molekylær genkendelse til at fremstille eksempelvis molekylære sensorer, der kan bruges til at detektere sprængstoffet 2,4,6-trinitrotoluen (TNT), som bruges i de fleste landminer. Professor Jan O. Jeppesen er selv en del af dette forskningsfelt og vil fortælle om sit arbejde med noget, der er så småt, at det ikke kan ses med det blotte øje, men som på sigt kan redde livet for de udsatte personer, der lever tæt på eller arbejder med sprængstoffer.

  
Introduktion til emnet:

Vi har samlet lidt materiale, der kan give dig og dine elever en kort introduktion til emnet. Du er velkommen til at bruge indholdet i din undervisning.

Sprængstofsensorer:

https://videnskab.dk/teknologi/danske-kemikere-vil-erstatte-bombehunde-med-kunstig-naese

http://www.sciencecodex.com/new_material_lights_up_when_detecting_explosives-174924

http://www.tv2fyn.dk/artikel/kunstig-snude-skal-supplere-bombehunde

 

Ecstacy sensorer

https://www.rsc.org/news-events/articles/2017/may/ecstasy-chemcomm/

https://www.sdu.dk/da/om_sdu/fakulteterne/naturvidenskab/nyheder2017/2017_05_02_ecstasydetection/

 

Molekylære maskiner og organiske computere

Oplægsholder: Professor Jan O. Jeppesen

Foredraget omhandler:

I 1959 fremførte fysiker Richard Feynman en tale med titlen "There's Plenty of Room at the Bottom". Her udstedte han en udfordring om at lave en motor, der var under 1/64 kubiktomme, eller 0.26 mm3, med en dusør på $1.000.

Ingeniøren William McLellan fik præmien 11 måneder senere for en motor, som vejede 250 mikrogram. Formålet var blandt andet at sætte gang i en ny bølge af innovation, hvor man tænkte i mindre maskiner i stedet for kraftigere maskiner.

Men når man når en given størrelse, opstår der begrænsninger for mekaniske maskiner, og derfor bliver man nødt til at tænke nyt. Begrænsningerne kan overvindes ved at gå fra den makroskopiske verden, som vi kender, til den mikroskopiske verden, hvor man kan designe på molekylært niveau.

Nobelprisen i kemi i 2016 gik til Fraser Stoddart, Jean-Pierre Sauvage og Ben Feringa, med overskriften "for the design and synthesis of molecular machines". Men hvad er en molekylær maskine, og hvordan fremstilles de? Det, og meget andet, kan du få svar på, når professor Jan O. Jeppesen tager dig med ind i denne forunderlige verden, hvor hundrede af nutidens computere kan være på det areal, der svarer til størrelsen af ét enkelt sandkorn!

 

Introduktion til emnet:

Vi har samlet lidt materiale, der kan give dig og dine elever en kort introduktion til emnet. Du er velkommen til at bruge indholdet i din undervisning.

Side 42 på følgende link: https://www.yumpu.com/da/document/read/17634472/arsskrift-2009-10-mb-velux-fondene

https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/AN5-2016molekylmaskine.pdf

https://www.sdu.dk/da/om_sdu/fakulteterne/naturvidenskab/nyheder_2016/2016_10_06_jeppesen_nobel


NMR-spektroskopi og Locked Nucleic Acid

Oplægsholder: Lektor Michael Petersen

Jeg vil i foredraget starte med at fortælle om den fysiske baggrund for NMR-spektroskopi og dernæst fortælle, hvordan man kan optage og fortolke 1D NMR-spektre. Dernæst vil jeg introducere 2D NMR og vise, hvordan jeg har brugt NMR-spektroskopi i min forskning i studier af LNA (locked nucleic acid), som er en kunstig byggesten i DNA. LNA blev første gang syntetiseret på Syddansk Universitet i 1997, og DNA med LNA som byggesten er i kliniske tests som potentielle lægemidler.

 

Truslen fra bakterier (bad bugs - no drugs)

Oplægsholder: Lektor Michael Petersen

De fleste personer bliver ramt af bakterielle infektioner af og til. Vi bekæmper rutinemæssigt disse infektioner med antibiotika, og adgangen til effektive antibiotika er en af hjørnestenene i vores sundhedssystem. Desværre kan bakterier blive modstandsdygtige, resistente, overfor antibiotika, og antibiotikaresistens udgør et stigende problem i Danmark og resten af verden. Jeg vil i dette foredrag gennemgå, hvordan vi bekæmper bakterier med forskellige typer af antibiotika, og hvordan de virker - altsammen med en kemisk indgangsvinkel.

Lipid-nanopartikler i lægemiddelvidenskab

Oplægsholder: Lektor Stefan Vogel

Lipid-Nanopartikler og deres brug inden for lægemiddelvidenskab er inden for kort tid blevet en vigtig udvidelse af klassiske lægemiddelformuleringer. Der har været en markant udvikling med kombinationen af lipid-nanopartikler og biactive oligonukleotider (fx DNA og RNA) i de seneste år.

Et højdepunkt er fremstillingen af lægemidler ved hjælp af kemisk modificeret DNA og RNA i lipid-nanoformuleringer med det første produkt godkendt af FDA til behandling af patienter i 2019.

Der forskes nu for at udvide anvendelsesområder til mange forskellige sygdommer og der især arvesygdomme som hidtil ikke kunne behandles.

Bemærk: En introdution i undervisningen før foredraget til de generelle cellestrukturer og arbejdsmønsteret i en celle vil gøre foredraget lettere tilgængeligt for eleverne.

 

Det periodiske system fra Ac til Zr

Oplægsholder: Professor Ulla Gro Nielsen

Gå på opdagelse i den fascinerende information, der er gemmer sig i det periodiske system. Hvorfor reagerer natrium voldsomt med vand mens frit guld og platin findes i naturen? Hvorfor er tallene 8 og 18 magiske? Vi skal på opdagelse i det periodiske system fra kvantemekanikken til kemikerens eksperimenter i laboratoriet og mineraler i naturen. Der kommer eksempler på hvordan forskere i dag tager udgangspunkt i det periodiske system for at designe bæredygtige materialer til vandrensning, katalysatorer og energimaterialer.

Plast og polymerer

Oplægsholder: Ph.d. Lilian Skytte

Plastmateriale omgiver os på alle sider, men det er ikke ensartede materialer. Plast er bygget op af mange forskellige polymerer med hver deres egenskaber. Men hvad er en polymer egentlig?

I dette foredrag skal vi se på polymerernes opbygning og fremstilling helt ned på atom-niveau, vi tager fat i plastens historie, brugen af plast og i de udfordringer, vi møder med plastmaterialet i dag.

Få en introduktion til det mangeartede materiale og bliv lidt klogere på tandbørsten, drikkeflasken, poserne og alle de andre ting, vi er omgivet af.

Flere foredrag

Vi har mange flere muligheder, for vores forskere arbejder indenfor mange forskellige emner. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i at høre mere om disse emner:

  • Medicinalkemi og farmaci - f.eks. lægemiddelfremstilling f.eks. indenfor kræftmedicin, antibiotikaens afløser, lægemiddelstoftransport mm.
  • Analytisk kemi - f.eks. NMR, IR, MS, GC, HPLC (kan kombineres med fremvisning af apparaterne)
  • Arkæometri - f.eks. kemiske undersøgelser af arkæologisk materiale f.eks. humane skeletter, bøger og keramik
  • Organisk kemi - f.eks. syntese fra projektplanlægning til stinkskab, den syntetiske fotosyntese, den nye generation af solceller 
  • Kemi på computeren - f.eks. beregningskemi i praksis, det virtuelle kemilaboratorium (kan kombineres med en fremvisning af ABACUS 2.0)

Videnskab i ørerne

Vores forskere formidler gennem mange kanaler. Du kan blandt andet høre dem i  nedenstående podcasts.

Derfor crasher dit smartphonebatteri, når det er koldt.

Hør lektor, Dorthe Bomholdt Ravnsbæk i podcasten, og bliv klogere på hvordan bedre batterier kan hjælpe os i den grønne omstilling.

85 procent af vores univers består af mørkt stof, som vi ikke aner, hvad er.

Hør lektor på CP3, Mads Thoudal Frandsen, fortælle om mørkt stof i podcast-serien Vov at vide.

Tiltag vi støtter op om

Kvantebanditter er en del af et fysik-formidlingsprogram, der henvender sig til både folkeskole og gymnasium. Formålet med programmet er at skabe interesse for kvante- og partikelfysik blandt befolkningen. Der kan bl.a. bookes foredrag med fagligt indhold til både skoler, gymnasier og børnehaver.

Inspire Educate Innovate har til formål at udbrede læren om naturvidenskab og videnskabens løsninger på nutidens problemer - med særlig fokus på fysik.

UngOdense har et forløb for 8.-10. klasse i fysik. Forløbet, der hedder "Fra atomer til galakser", planlægges i samarbejde med forskere fra FKF.

Du er altid velkommen til at kontakte Lilian Skytte, hvis du har andre ønsker eller behov.