Skip to main content
FINE FISK

Kødløse dage i Renaissancen: Tycho Brahe og frue spiste masser af fisk

Kemiske analyser af knogler afslører, at Tycho Brahe og hans kone spiste masser af fisk; nærmere bestemt ferskvandsfisk fra stillestående vand på Hven og i Tjekkiet.

Af Birgitte Svennevig, , 08-09-2020

Den store renaissance-astronom Tycho Brahe var en mand, som vi i dag ved rigtigt meget om: Han banede vejen for en ny tilgang til astronomisk forskning og byggede to observatorier på Hven. Han fik sin næse hugget af i en duel med en fjern slægtning, han var overvægtig, og han blev ikke forgiftet med kviksølv, som rygtet ellers ville vide.

Og nu ved vi også, at han og hans kone, Kirsten Barbara Jørgensdatter spiste masser af fisk, og at det var af den fine slags.
Det kan professor i arkæometri, Kaare Lund Rasmussen fra Syddansk Universitet konkludere efter at have analyseret små stykker knogler fra parret.

Hvis man skal tro dette maleri fra starten af 1600-tallet af Frans Snyders, spiste folk vitterligt alt godt fra havet i Renaissancen. Opdrættede fisk fra dambrug var en af de finere spiser. 

I 2010 blev parrets kister, der i dag befinder sig i en kirke i Prag, åbnet af et dansk-tjekkisk forskerhold, og i den forbindelse blev der taget prøver af Tychos og Kirstens lårbensknogler. De er nu blevet analyseret af forskerne, som har offentliggjort deres resultater i tidsskriftet Heritage Science.

Hvad har prøverne afsløret?

Knogleanalyserne afslører en række detaljer om parrets madvaner i de ti år, der gik forud for deres død i hhv. 1601 og 1604:

1. Ingen af dem fik særligt mange proteiner fra havet, dvs. de spise næsten ingen saltvandsfisk eller marine pattedyr som fx sæl.

2. Til gengæld spiste de masser af ferskvandsfisk.

3. Disse ferskvandsfisk kom ikke fra floder og vandløb med strømmende vand, men fra damme og søer, hvor vandet stod stille.

4. Sandsynlige bud på sådanne stille søer er de damme, som Tycho Brahe selv anlagde på Hven og en stor kunstigt anlagt sø ved Rozmberk Slot nær Prag, hvor Tycho og Kirsten boede frem til deres død.

- Analyse-resultaterne passer godt med den historiske viden, vi har om parret, og vi kan på den baggrund give et ret kvalificeret gæt på, hvilke søer og damme har leveret fisk til astronomen og hans frue, siger professor Kaare Lund Rasmussen.

Mange dambrug i Tjekkiet

Tycho og Kirsten tilbragte det meste af deres tid på Hven i perioden 1576-1597, og der lå næsten 60 forbundne ferskvandsdamme med forskellige arter af ferskvandsfisk, som Tycho Brahe fik anlagt.

- Det er oplagt at tro, at Tycho og Kirsten har spist fisk fra disse damme i stor stil, siger Kaare Lund Rasmussen.

I 1599 flyttede parret til Bøhmen (det nuværende Tjekkiet) – først til Jizerou 50 km fra Prag og derefter, i 1600, til selve Prag.
På det tidspunkt var fiskeopdræt blevet vidt udbredt i Bøhmen. Det anslås, at der i slutningen af 1500-tallet fandtes op til 75.000 dambrug i Bøhmen og Mähren, og at de producerede 4-6.000 tons fisk om året; især karper.

Fx lå der i nærheden af Prag et slot med tilhørende kæmpe dambrug, der tilhørte den aristokratiske Rozmberk-familie. Dette dambrug, der var næsten 5 kvadratkilometer stort og havde en gennemsnitlig dybde på seks meter, kan meget vel have leveret fisk til Tycho og Kirsten Brahe, mener Kaare Lund Rasmussen. Det blev indviet i 1590.

Tycho Brahe døde 54 år gammel, 11 dage efter han deltog i en banket. Hårdnakkede rygter ville vide, at han var blevet kviksølv-forgiftet, og da forskere i 2010 fik adgang til hans jordiske rester, var en af opgaverne at be- eller afkræfte dette rygte.
Undersøgelserne afslørede, at Tycho intet kviksølv havde indtaget før sin død.

Der var til gengæld overraskende markante spor af guld i hans krop. Måske som et vidnesbyrd om hans virke som alkymist, måske fordi han spiste med guldbestik og drak af forgyldte glas.

Hvordan kan forskerne vide, at fiskene kom fra stillestående vand?

Floder og vandløb med strømmende vand får hele tiden tilført jord, bladrester og andet gammelt, nedbrudt organisk materiale fra flodbredden, der eroderes af det strømmende vand. Dette organiske materiale bliver spist af de fisk, der lever i vandet. Dermed kommer fisken til at indeholde organisk materiale, der er ældre end den selv.

Hvis Tycho og Kirsten spiste sådan en fisk, ville det afsløres i en kulstof-14-analyse, at de – ad omveje så at sige – har indtaget organisk materiale, der er ældre end dem selv og den fisk, de har spist.

Dette viste analyserne IKKE, og en forklaring kan være, at de ferskvandsfisk, som Tycho og Kirsten spiste, ikke har levet i vand, der fik tilført organisk materiale fra flodbredderne via erosion – vandet må have stået stille.

Mød forskeren

Kaare Lund Rasmussen er professor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. Han har gennem tiden foretaget en række arkæometriske analyser af Tycho Brahes knogler, tænder, hovedhår og skæghår.

Gå til profil

Læs også