Skip to main content
DA / EN
SDUUP | NYHEDSBREV OKTOBER 2021

Nyhedsbrev Oktober 2021: FN's Verdensmål i uddannelse på SDU

I denne måneds nyhedsbrev fokuserer vi på FN's Verdensmål i uddannelse på SDU. Læs bl.a. om SDU's introduktionsforløb om FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling for førsteårsstuderende og SDG HUB, som understøtter verdensmålsinitiativer fra studerende og ansatte på SDU.

SDU ønsker at arbejde med alle FN’s 17 Verdensmål. Dette skal ske med udgangspunkt i SDU’s ‘frie, kritiske og uafhængige’ forskning og uddannelse og gennem SDU’s egen drift. I SDU’s manifest om verdensmål finder man disse specifikke mål for uddannelse og livslang læring. SDU skal: 

  • Uddanne studerende med viden, færdigheder og motivation til at arbejde med udfordringerne bag FN’s verdensmål
  • Udvikle og igangsætte uddannelsesinitiativer, der understøtter borgeres muligheder for ’livslang læring’
  • Engagere unge i arbejdet med udvikling af bæredygtige løsninger 

FN's Verdensmål i uddannelse bliver adresseret på forskellige måder på SDU, bl.a. i form af det nyligt igangsatte online selvstudie-kursus for førsteårsstuderende - Introduktionsforløb om FN's verdensmål for bæredygtig udvikling - som giver en masse indsigt i forskningsprojekter på SDU, hvoraf mange er tværfaglige. De fleste studieordninger har integreret kurset i førsteårsprøven for deres bachelorstuderende. Du kan læse mere om kursets indhold og design i dette interview med projektleder Caroline Zoffmann Jessen. Hvis du vil have adgang til kurset, skal du kontakte dit fakultets e-læringsmedarbejder.   

For mange uddannelser på SDU er det en enkel sag at undervise i verdensmålsforskning og at adressere drilagtige verdensmålsrelaterede problemer. Et eksempel er TEK’s ’Experts in Team Innovation’ hvor alle teams skal påpege, hvordan deres projekter håndterer og beskæftiger sig med verdensmål. For andre uddannelser kan det være vanskeligere at se hvordan FN’s Verdensmål kan integreres – og det er her, SDG Mapping Process kommer ind i billedet. Rationalet bag denne kortlægningsproces er at påvise, hvor FN’ Verdensmål allerede findes i en given uddannelse, og hvor der er yderligere potentiale for at beskæftige sig med verdensmålene. Denne proces kan integreres med kortlægning af andre SDU-strategier såsom beskæftigelse, internationalisering og digitalisering. Med denne kortlægning i hånden har de uddannelsesansvarlige nu en illustrativ ressource, der kan højne drøftelser af og planer for synliggørelse af verdensmålene og yderligere integration af dem.

Jurastudiet er for nylig blevet kortlagt mht. verdensmål, og ”Kortlægningen giver studienævnet et fantastisk udgangspunkt for yderligere arbejde med verdensmål. Det er et omfattende, men nemt værktøj at bruge, og det vil hjælpe os til meningsfuld integration af verdensmål i vores studier”, siger Ulrike Fleth-Barten, studieleder på Jura. 

Der er i øjeblikket ligeledes iværksat et initiativ, der skal hjælpe studerende med nemmere at identificere hvilke valgfag, der adresserer verdensmålene.  Hvis du vil vide mere om, hvordan man får en uddannelse eller et kursus kortlagt mht. verdensmål, så kontakt Donna Hurford på dhu@sdu.dk

FN's Verdensmål i uddannelse er ikke kun et spørgsmål om kursusindhold men også om, hvordan vi underviser, og hvordan studerende aktivt kan engagere sig med verdensmålsrelaterede problemer.  SDUUP stiller kurser, ressourcer og vejledning til rådighed, til fremme af tværfagligt arbejde, og til integration i undervisningen af for eksempel  collaborative learning, team-based learning, case-based learning

SDG HUB understøtter verdensmålsinitiativer fra studerende og ansatte. Du kan læse mere om dette i interviewet med Flemming Bridal Rasmussen, leder af SDG HUB og chefrådgiver i Rektorsekretariatet. 

Interview med Flemming Bridal Rasmussen

Leder af SDU's SDG HUB, Flemming Bridal Rasmussen, fortæller i et interview om forskellige muligheder for at arbejde med FN's Verdensmål og bæredygtighed på SDU.

Læs interviewet

Interview med Caroline Zoffmann Jessen

Projektleder Caroline Zoffmann Jessen fortæller i et interview om hendes rolle i implementeringen af det nye verdensmålskursus for førsteårsstuderende.

Læs interviewet

Redaktionen afsluttet: 27.10.2021