Menu

TAL Konference 2018

Velkommen til websiden for TAL2018.

Konferencens hovedtema er aktiverende undervisning og aktiv læring, som er det bærende princip for uddannelse på SDU. Denne konference skal hjælpe praktikere med at inspirere hinanden og formidle viden og erfaringer om, hvordan studerendes læring fremmes i overensstemmelse med de bærende principper på SDU.

Tid og sted: Tirsdag 6. november 2018 kl. 9-16 på Syddansk Universitet (Odense), Campusvej 55, 5230 Odense M - auditorium O100 ved hovedindgangen. Konferencen er gratis. 

KONFERENCEMATERIALE:

Book of abstracts  (link)  med

  • Detaljeret program, med forbehold for mindre ændringer
  • Abstracts til short communications og poster 
  • Workshop abstract 
  • Poster session abstract (Experts in Team Innovation)

Videos:  Video af de to keynotes vil blive lagt på hjemmesiden inden længe - indtil videre har du adgang til deres ppt og deres handout om collaborative learning dimensions.

Keynotes Nikol Rummel og Anne Deiglmayr's ppt-præsentationer og  handout:

Deltagerliste per 6. november  (link) 

Målgruppen er primært medarbejdere fra SDU og University Colleges i Region Syddanmark. Konferencen er dog åben for alle interesserede, og abstracts og tilmeldinger fra medarbejdere fra andre nationale og internationale universiteter og andre uddannelsesinstitutioner er meget velkomne.

Målet med konferencen er at give deltagerne mulighed for at

  • dele, dokumentere, demonstrere, begrunde og analysere egne eksempler på aktiverende undervisning og aktiv læring
  • blive inspireret til at videreudvikle egen aktuel praksis eller udvikle en ny egen praksis inden for aktiverende undervisning og aktiv læring 

 

Konferencens tema

Dette år har konferencen særligt fokus på Kollaborativ læring, som kan defineres som ”Collaboration is a coordinated, synchronous activity that is the result of a continued attempt to construct and maintain a shared conception of a problem” (Rochelle og Teasly, 1995). Denne definition bliver dog udfordret, og TAL2018 vil være en lejlighed til at indsamle og formidle forskellige tolkninger og praksis indenfor kollaborativ læring.

Grundene til at fokusere på kollaborativ læring spænder vidt og omfatter dets potentielle bidrag til læring (Dillenbourg, 1999) og til læringsmotivation (Slavin, 2014). Muligheder for kollaborativ læring kan øge interkulturel forståelse (Killick, 2016; Leask, 2009) og social samhørighed (Slavin, 2014). Kollaborativ læring er også anvendelig inden for fagdidaktikken  og kan anvendes i en række undervisnings- og læringssammenhænge: face-to-face, blended og online undervisning. The NMC Horizon Report for Higher Education (2017) ser kollaborativ læring som en  driver for indførelse af e-læringsteknologi.

Konferencens formål:

  • at udforske begrebet kollaborativ læring, herunder hvorfor og hvordan denne læringsform praktiseres
  • at formidle viden om forskellige tilgange til og guidelines for design af kollaborativ læring
  • at skaffe indsigt i muligheder og eventuelle begrænsninger ved kollaborativ læring
  • at tilskynde til refleksioner over underviseres og studerendes pædagogiske og interkulturelle erfaringer med kollaborativ læring. 

TAL2018 vil indeholde:

  • Keynote oplæg og plenum keynote/debat - med fokus på kollaborativ læring, ved
  • Parallelle sessioner med korte oplæg, poster præsentationer og workshops om aktiverende undervisning og aktiv læring samt kollaborativ læring

TAL2018 har opfordret undervisere, undervisningsudviklere, vejledere, forskere, bibliotekarer og studerende til at bidrage med korte oplæg eller posters om praktiske eksempler, erfaringer og forskning indenfor følgende tematiske spor, som de parallelle sessioner vil dække: 

Hovedtema – Aktiverende undervisning og aktiv læring

  • Eksempler på aktiv læring og aktiverende undervisning

Særligt fokus – Kollaborativ læring

  • Kollaborativ læring, hvor de studerende arbejder sammen om et fælles mål 
    (f.eks. studerende, der arbejder i grupper og udfører en gruppeopgave/poster/præsentation e.l.)
  • Kooperativ læring, hvor de studerende arbejder sammen om individuelle mål 
    (f.eks. studerende, der arbejder i grupper, men udfører individuelle opgaver/posters/præsentationer e.l.)
  • Integration af e-læringsredskaber i kollaborative læringsaktiviteter
  • Interkulturel kollaborativ eller kooperativ læring, hvor forskelligartede grupper af studerende arbejder sammen mod fælles eller individuelle mål
  • Kollaborativ læring, innovation og entrepreneurship 

Også andre eksempler på kollaborativ læring på videregående uddannelser kan være af relevans for TAL2018’s særlige fokus. Vi modtager gerne abstracts fra undervisere og studerende, der sammen præsenterer andre perspektiver på erfaringer med kollaborativ læring. Kontakt en af konferencearrangørerne (se nedenfor), hvis du har spørgsmål vedr. et påtænkt abstract.

Sprog: Keynote oplæg og plenumdebatter vil foregå på engelsk. Der vil være parallelsessioner på både dansk og engelsk.

Format:

  • I sessionerne med korte oplæg vil hver oplægsholder have 10 min. til at fortælle om en undervisningserfaring og reflektere herover. Hver præsentation efterfølges af 10 min. diskussion.
  • Posterne vil blive præsenteret i serier af 4 posters med hver 5 minutters individuel præsentation efterfulgt af 20-25 min. fælles drøftelse af de 4 posters. 
  • Workshops varer 45 minutter. 


Konferencepublikation
:  Efter konferencen får oplægsholdere mulighed for  at sende deres bidrag ind til en konferencepublikation.

Konferencearrangører: SDU Universitetspædagogik.

Har du spørgsmål til konferencens indhold, er du velkommen til at kontakte:

Har du spørgsmål af praktisk karakter, bedes du kontakte Anne Grete Petersen, agpetersen@sdu.dk

Referencer:

Dillenbourg P. (1999) What do you mean by collaborative learning? In P. Dillenbourg (Ed) Collaborative-learning: Cognitive and Computational Approaches (pp.1-19). Oxford: Elsevier. 

Doolan, M. (2013) A Pedagogical Framework For Collaborative Learning in a Social Blended E-Learning Context Increasing Student Engagement and Retention in e-Learning Environments: Web 2.0 and Blended Learning Technologies. Wankel, C. & Blessinger, P. (eds.). Emerald, p. 261-286 (Cutting-Edge Technologies in Higher Education; vol. 6G)

Slavin, R. (2014) Cooperative Learning and Academic Achievement: Why Does Groupwork Work? anales de psicología, 2014, vol. 30, nº 3 (octubre), 785-791

Kaendler, C., Wiedmann, M., Rummel, N., & Spada, H. (2015). Teacher competencies for the implementation of collaborative learning in the classroom: A framework and research review. Educational Psychology Review, 27(3), 505-536.

Deiglmayr, A., & Spada, H. (2011). Training for fostering knowledge co-construction from collaborative inference-drawing. Learning and Instruction, 21(3), 441-451.

Teaching for Active Learning - TAL2017

Materiale fra TAL konferencen afholdt på SDU 7. November 2017

Læs mere om TAL2017

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies