Menu

SDU-forskere vinder Sønderborg Iværksætter Pris 2017

Roana de Oliviera Hansen og Jeanette Hvam strøg til tops, da årets iværksætter-idé i Sønderborg skulle kåres. De har udviklet en særlig sensor, som skal komme madspild til livs.

Jeg kan ikke helt forstå det, for de andre finalister var simpelthen så dygtige og præsenterede nogle virkelig, virkelig gode ideer. Det er selvfølgelig et kæmpe skulderklap!

Sådan lød det fra Roana de Oliveira Hansen umiddelbart efter, hun torsdag havde modtaget Sønderborg Iværksætter Pris 2017 sammen Jeanette Hvam og firmaet AmiNic Aps. Begge forskere er tilknytte SDU.

SDU var i øvrigt også repræsenteret ved et hold studerende med firmaet Conpos, som vil lave en digital platform, hvor virksomheder inden for metalindustrien kan indhente lokale tilbud på produktionsdele. Conpos består af de tre ingeniørstuderende Nicklas Frahm, Tinus B. Byrgesen og Mark J. S. Yeoman.

Prisen og de medfølgende 25.000 kroner var sponseret af Linak, hvis direktør, Bent Jensen, tydeligvis var imponeret over SDU-forskernes forretningsidé. Linak-ejeren var en del dommerpanelet, og havde efterfølgende denne kommentar om SDU-forskernes iværksætter-idé:

 Jeg synes det er spændende, at de har fanget denne mulighed. Det fortæller også noget om SDU Sønderborg, som altså formår at lave et kommercielt produkt ud af den forskning, som foregår på stedet. Det er rigtig godt, og med det nyetablerede Center for Industriel Elektronik, så kommer vi helt sikkert til at se mere af den slags.

Skal komme madspild til livs

Og lad os så ellers tage et nærmere kig på den iværksætter-idé, som lagde grund til Roana de Oliveira Hansens og Jeanette Hvams førsteplads. Det kræver dog først lidt baggrundsviden: I Danmark smides der nemlig over 700.000 tons mad ud. Det svarer til over 120 kilo per indbygger i vort lille land. En del af det enorme madspild ville kunne undgås, hvis fødevareindustrien kunne forudsige udløbsdatoen på kød mere præcist. Forskere fra SDU er sammen med firmaet AmiNIC ApS i gang med at udvikle en sensormetode, der kan måle friskhed for kød og fisk og dermed fastsætte en korrekt holdbarhedsdato.

Står der 'sidste anvendelsesdato' på den kylling eller den steak du netop har købt i Netto, er det mad, der let bliver uspiselig. Udover kyllings og steaks, så gælder det produkter som hakket kød og fersk fisk. Og det er ganske naturligt, for ingen har lyst til at åbne en pakke kød, der lugter surt, fodsvedsagtig eller direkte råddent.

Fødevareindustrien skriver af samme grund udløbsdato på indpakningen af deres produkter, men da industrien ikke er i besiddelse af en hurtig, effektiv måde til at måle kødets friskhed, så er den nødsaget til at operere med en uforholdsmæssig stor sikkerhedsmargin.

Det er et kæmpe problem ikke blot i miljømæssig henseende, men også økonomisk. Det skønnes, at madspild koster det danske samfund 8,4 milliarder kroner om året (Ifølge FOI's samfundsøkonomiske beregning uden moms og afgifter og som kun omfatter tre fjerdedele af danskernes madforbrug).
Madspildet ville kunne minimeres betragteligt, hvis fødevareindustrien kunne fastlægge en præcis vurdering af fødevarernes friskhed, men pt. er de eneste målemetoder enten laboratorieprøver (som er dyre og langsommelige) eller menneskets næse (som er knap så pålidelig).

Elektronisk super-næse
Roana de Oliveira Hansen og Jeanette Hvam er i gang med at udvikle en sensor ved navn ’AmiNIC+’, som er er et håndholdt apparat, der fungerer som en meget følsom næse - 1000 gange mere følsom end menneskenæsen. Den kan med stor præcision og sikkerhed bestemme friskheden af kød og fisk, og fremskrive til en korrekt holdbarhedsdato. Sensoren måler koncentrationen af de lugt-molekyler der naturligt frigives under fordærvelsesprocessen, de såkaldte cadaveriner.

AmiNIC+ sensoren er håndholdt, billig og nem at anvende, og det er målet, at sensoren bliver en integreret del af fiske- og kødindustrien inden for en årrække, og på den måde eliminere den uforholdsmæssige store sikkerhedsmargin som de i dag bliver nødt til at operere med.
Samtidig vil sensoren kunne sætte en stopper for fremtidige fødevareskandaler, da grossister vil være i stand til at tjekke indkommende kød fra store, voksende producenter fra f.eks. Kina og Brasilien.

Fakta
Værdien af det samlede danske madspild vurderes til mindst 8,4 milliarder kroner om året (FOI's samfundsøkonomiske beregning uden moms og afgifter og som kun omfatter tre fjerdedele af danskernes madforbrug). (Kilder: Aarhus Universitet, CONCITO, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011) Årligt madspild per person i forhold til husstandens størrelse: Husstand med 1 person: 98,8 kilo Husstand med 2 personer: 65 kilo Husstand med 3 personer: 67,6 kilo Husstand med 4 personer: 57,2 kilo Husstand med 5 personer: 46,8 kilo Husstand med 6 personer og derudover: 52 kilo Kilder: Politiken og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2011.

Fakta
Samlet smider vi i Danmark hvert år mere end 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Husholdningernes madspild udgør 260.000 ton pr. år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton, heraf 163.000 ton fra detailhandelen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, mens fødevareindustrien står for et årligt madspild på 133.000 ton. Kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II” – tal fra 2015 Madspild koster danskerne 11,6 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter. Kilde: Landbrug & Fødevarer - tal fra 2014 Definition af madspild: Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Madaffald kan opdeles i to: madspild og øvrigt madaffald. Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise.

Error while rendering view [CookieWarning].