Seminarer 2013

Syddansk Universitet, fredag d. 31. maj, i auditorium O 100, kl. 9.30-16.00

Program

9.30. Registrering og kaffe, kort velkomst ca. 9.55.

10.00 Thomas Foerster, Erlangen Universität: Norman History Writers: How did they perceive their Nordic Origin?

10.45 Michael H. Gelting, Rigsarkivet: The Courtly Viking: The Educational Purpose of Dudo of Saint-Quentin’s Chronicle

11.30 Sally N. Vaughn, University of Houston: ‘They All Lived in the Manner of the Old Danes’

12.15 Frokost

13.15 Jens Christian Moesgaard, Nationalmuseet: Vikingernes mønter i Normandiet - identitetsbærer og praktisk betalingsmiddel

 

14.00 Christian Høgel: Syddansk Universitet: Normannerne på Sicilien: tre sprogkulturer på Middelhavets trekantede ø

14.45 Kaffe

15.15 Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer: Lå Odenses forgænger 10 km fra Skt. Knuds Kirke?

16.00-17.00 Reception

18.00 Middag: Olivia Brasserie i Vintapperstræde. Tre retters menu inkl. vin 425 kr.

Frokost à 139 kr. inkl. en vand i universitetets restaurant (eller købe selv i kantinen). Kaffe gratis.

Tilmelding til sekretær Karen Fog Rasmussen, kfrasmussen@sdu.dk senest tirsdag d. 21. maj.

 

Abstracts

Thomas Foerster, Erlangen Universität: Norman History Writers: How did they perceive their Nordic Origin?

The paper will give a general survey of Norman historiography, including history writers in Normandy, in Anglo-Norman England and in Norman Sicily. While initially the idea of a Nordic origin of the Normans was a downright defining feature and a foundation for creating a Norman identity, this idea lost much of its importance in the course of the twelfth century. Both in England and in Sicily the notion of a common Norman people no longer provided historical legitimacy as also the descendants of the Norman invaders increasingly identified with the local heritage they encountered in the territories their fathers had conquered. The Viking Rollo as historical myth was soon replaced by William the Conqueror and Roger I as the founding fathers of their political entities. By the end of the twelfth century, when with the Hohenstaufen takeover of Sicily and with the Capetian conquest of Normandy the 'Norman Achievement' had apparently come to an end, the English and Sicilians had long before ceased to be Norman. The Nordic origin, by then, had not only been forgotten, in 1194 the German invaders of Sicily were seen as barbarian hordes from the far North against whom the Sicilians wanted to defend the very idea of civilization. In my paper, I will ask for the various factors that influenced this shift of historiographical traditions.

 

 

Michael H. Gelting, Rigsarkivet: The Courtly Viking: The Educational Purpose of Dudo of Saint-Quentin’s Chronicle

 

Historians have frequently quarried Dudo of Saint-Quentin's chronicle of the early Norman dukes for specifically Norse elements. In this paper I intend to take the opposite tack, setting Dudo's work squarely within the growth of schools and intellectual life northwestern Europe in the early 11th Century. Special focus will be placed on a comparison of Dudo's depiction of the Norman dukes with the early models of ideal, 'courtly' manners, and attitudes that were becoming an increasingly powerful trend in the intellectual milieux of the day.

 

Sally Vaughn, University of Houston: They All Lived in the Manner of the Old Danes

The monks of the abbey of Bec in Normandy were convinced that the Normans of Normandy "still lived in the manner of the Old Danes." In their iconic life of Bec's founder, Vita Herluini, they recounted all the ways in which the Normans did this, and how they saw their mission as one of converting these rough barbarians into conforming Christians. While current scholars largely ignore these statements, and stress how "Norman" the Danes had become by the year of Bec’s foundation in 1034, I will argue that these statements must be taken seriously as they outline the persistence of Danish culture in the new province of Normandy.

Jens Christian Moesgaard, Nationalmuseet: Vikingernes mønter i Normandiet - identitetsbærer og praktisk betalingsmiddel

 

Valg af møntmotiv skal balancere mellem to krav: genkendelighed blandt møntbrugerne fremmer den umiddelbare accept af mønt i omløbet og motivsynlighed skal fremme kendskabet til møntudstederen i offentligheden. Ofte vil der være en indbygget selvmodsigelse i disse to hensyn, idet den første fordrer diskret konservatisme, mens den anden fremmes af innovativ kreativitet. Vægtningen mellem disse hensyn varierer meget fra situation til situation. I foredraget vil der blive set på, hvorledes de vikinger, der ved bosættelsen i Frankrig blev til normanner, reagerede på dette valg. Situationen bliver yderligere kompleks i og med, at de også skulle vælge mellem en hjemlig skandinavisk tradition for møntbrug og det velorganiserede møntvæsen i frankerriget.

 

Christian Høgel: Syddansk Universitet: Normannerne på Sicilien: tre sprogkulturer på Middelhavets trekantede ø

Siciliens centrale placering i Middelhavet har op igennem historien gjort øen til oplagt mødested mellem kulturer, fredeligt eller krigerisk. Dette har nogle gange delt øen i politiske dele eller samlet den i en kulturel mangfoldighed, og i flere omgange har et siciliansk særtræk været den samtidige brug af hele tre hovedsprog: I antikken hørtes både punisk, græsk og latin på øen. Senere under normannisk styre var både græsk, arabisk og latin officielt anvendte sprog. Normannerne på Sicilien videreførte dermed hævdvundne traditioner, men spørgsmålet er, om man også internaliserede denne sicilianske mangfoldighed og så sig som oplagte beherskere af den mediterrane orden, delt mellem tre hovedsprog og -kulturer. Dette foredrag vil se på normannernes kulturpolitik og erobringsmønstre, og diskutere den normanniske ekspansion i Middelhavet som oversøisk erobring og evt. som forstadie til korstog og videre erobringer i øst.

Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer: Lå Odenses forgænger 10 km fra Skt. Knuds Kirke?

I hvert fald siden midten af vikingetiden har der været bebyggelse i det område, der nu dækkes af Odenses bymidte, men der er ikke hidtil fundet spor fra de forudgående århundreder. Ved Ejby Mølle et par km øst for centrum er der undersøgt en mindre værkstedsplads, hvis ældste dele er fra 700-årene, så den kan kandidere til titlen som Odenses forgænger. Eller rettere: En af Odenses forgængere, for i 2011 fandt amatørarkæologer med metaldetektorer et mere end 1 km² stort bopladsområde ved Vester Kærby ca. 10 km nordøst for domkirken. Bopladsområdet omfatter udstrakte og tykke affaldslag, der vidner om intensive håndværksaktiviteter, og det samme gør op mod 1000 metalgenstande. Fundene peger også på, at handel var en vigtig aktivitet på stedet. Det nye fundområde, der ligger strategisk på landtangen mellem Odense Fjord og Kertinge Nor og dermed få km vest for Ladbyskibet, har været i brug fra romersk jernalder til højmiddelalderen, men aktiviteterne var særligt intensive i 6.-12. årh. – og dermed også i vikingetiden. Det kan diskuteres, om der er tale om Odenses forgænger, eller om der snarere var tale om en nabo, der tabte konkurrencen om at blive stedet, hvor kongemagten anlagde et forsvarsværk og hvor øens bispesæde blev grundlagt.