Ralf Andersson

Ralf Andersson bliver leder af det nyetablerede Mediernes forsknings- og innovationscenter

Fra 1. januar 2019 etablerer journalist-uddannelserne på Syddansk Universitet et nyt center – Mediernes forsknings- og innovationscenter. Centeret skal bidrage til at accelerere udviklingen af journalistikken gennem en lang række nye initiativer, og det bliver Ralf Andersson, der skal lede det nye center. Ralf er oprindelig uddannet journalist, har siden taget en masteruddannelse på Københavns Universitet, og han forener mange års erfaring med ledelse, udvikling og undervisning. Det nye center bliver bemandet med en række af landets stærkeste udviklere indenfor det digitale område – herunder Filip Wallberg, Lars Damgaard Nielsen, Kristian Strøbech og Aslak Gottlieb - og de og andre medarbejdere skal gennem inkubationsprojekter med SDU’s journaliststuderende, udviklingsprojekter med mediebranchen, nye former for mentor-, efter- og videreuddannelsesforløb og en lang række andre aktiviteter sikre, at SDU bidrager endnu stærkere til mediebranchens fortsatte udvikling

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies