Politikerlede og medieskepsis – forholdet mellem politikere, pressen og borgerne

Politikere og journalister skraber generelt bunden, når der årligt måles på faggruppers troværdighed. Men har den politiske journalistik et problem? Har politikerne? Og hvad betyder denne skepsis over for politikere og journalister for borgerne og for det demokrati, vi kender?

Blandt politikerne på Christiansborg rejser sig en frustration over pressens fokus på konflikter, interne dramaer og clickbaits, mens journalisterne på den anden side oplever en øget distance mellem de to faggrupper og en stadigt voksende indsats blandt politikerne for at miskreditere deres politiske modstandere. I midten står vi som borgere fanget i krydsilden med en dalende tillid. For hvis vi hverken stoler på dem, der har magten, eller dem der er sat til at holde opsyn med dem, stoler vi så egentlig på demokratiet?

I anledning af Folketingets Presseloges 100 års jubilæum i år har center for konstruktiv journalistik, Constructive Institute, taget initiativ til en række debatter om pressens rolle i demokratiet 2018. Ved fem arrangementer rundt i det danske land vil fremtrædende medlemmer af Folketinget, journalister fra Christiansborg samt lokale borgmestre og redaktører diskutere, hvad udfordringerne er, dele frustrationer og gå i dialog med borgerne om mulige løsninger. Læs mere om programmet

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies