Danmark i bevægelse - motiver og muligheder

Colourbox

Med en støtte på knap tolv millioner kroner fra Nordea-fonden, vil forskere på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet med projektet ’Danmark i Bevægelse’ gennemføre den største undersøgelse nogensinde af danskernes motiver og muligheder for bevægelse. Projektet skal medvirke til at fremme danskernes fysiske aktivitetsniveau og idrætsdeltagelse.

Selv om der jævnligt gennemføres gode landsdækkende undersøgelser af både danskernes sundhedsprofil og af deres idrætsvaner, ved vi stadig meget lidt om, hvad der får nogle danskere til at bevæge sig meget, mens andre helst ikke bevæger sig mere end højst nødvendigt.

Vi vil koble data om adfærd og motiver med data om de muligheder for fysisk aktivitet og idræt, som findes i de enkelte danske kommuner. På den måde får vi et Danmarkskort over potentialet for at få flere danskere i gang med at være mere fysisk aktive.

Projektet er både forskning og formidling

Med projektet ’Danmark i Bevægelse – motiver og muligheder’ ønsker vi at bidrage til, at flere danskere oplever glæden ved bevægelse og deltager i idrættens fællesskaber til gavn for dem selv og folkesundheden.

Projektet omfatter både en forskningsdel bestående af flere sammenhængende undersøgelser og en formidlingsdel, hvor resultaterne af undersøgelserne formidles til borgere, organisationer, kommuner og statslige myndigheder.

Projektet inviterer til et tæt samarbejde med såvel alle landets kommuner som idrættens organisationer.

Hvad er baggrunden for projektet?

Mange ser bevægelse som en naturlig del af deres hverdag. Nogle løber en tur, spiller fodbold i en klub eller spinner i motionscenteret, mens andre finder det mere meningsfuldt at gå en tur med hunden. Omvendt er der også mange, som slet ikke er motiverede for at bevæge sig.

Forudsætningen for, at flere danskere kan få et mere aktivt liv, er, at vi får mere viden om, hvad der motiverer folk til at bevæge sig, og hvad mulighederne for bevægelse betyder for motivationen for at være fysisk aktiv og dyrke idræt.

De nuværende undersøgelser fortæller os, at tilbøjeligheden til at være fysisk aktiv og dyrke idræt hænger sammen med mulighederne for bevægelse. Blandt andet har karakteristika ved den enkelte person (fx køn, alder og uddannelsesniveau), forhold i hverdagslivet (fx jobsituation og familieliv) og udbuddet af faciliteter eller ’steder’ til fysisk aktivitet og idræt (fx foreninger, haller, fitnesscentre og grønne områder) vist sig at have betydning for danskernes bevægelsesvaner.

Vi ved imidlertid også, at mulighederne ikke alene kan forklare, hvorfor nogle danskere bevæger sig, mens andre ikke gør. Selv kommuner med et bredt udbud af faciliteter og ’steder’ til fysisk aktivitet og idræt har en betydelig andel af fysisk inaktive borgere.

Der er med andre ord en mangel på viden om, hvad der motiverer nogle danskere til at bevæge sig, og hvad der får andre til at fravælge enhver form for bevægelse.

Tidligere undersøgelser af motiver for fysisk aktivitet og idræt har primært skelnet mellem generelle udsagn om motiver, så som glæden ved at dyrke en bestemt aktivitet, hensynet til sundheden og/eller muligheden for socialt samvær. Udsagnene giver en idé om, hvad der driver folk til at bevæge sig, men de tegner langt fra et dækkende billede af kompleksiteten i motiverne for at være fysisk aktiv og dyrke idræt.

Derudover skelner undersøgelserne ikke mellem de motiver, som knytter sig til forskellige former for bevægelse. Således er det næppe svært at forestille sig, at en persons motiv for at spille fodbold adskiller sig fra motivet for at gå en tur i skoven, som igen adskiller sig fra motivet for at tage trapperne frem for elevatoren. Uden viden om disse forskelle vil det ikke være muligt at forstå, forklare og handle på forskelle i danskernes bevægelsesvaner.

Hvad er formålet med projektet?

Formålet med projektet er at opnå ny viden om og indsigt i voksnes bevægelsesvaner, og hvilken betydning motiver og muligheder har for de forskellige bevægelsesformer. En sådan viden er grundlaget for at kunne udvikle politikker og designe målrettede initiativer, som tager sigte på at øge danskernes fysiske aktivitetsniveau og idrætsdeltagelse.

Undersøgelsen vil give staten, kommunerne, organisationerne og andre aktører på området en detaljeret viden om, hvordan forskellige borgere motiveres af forskellige muligheder og dermed være et værdifuldt værktøj til at prioritere og planlægge fremtidens indsatser for at skabe et ’Danmark i Bevægelse’.

Hvilke undersøgelser vil vi gennemføre?

Projektet tager som nævnt sigte på at afdække og koble motiver og muligheder for fysisk aktivitet og idræt i den danske befolkning – både nationalt og lokalt. Det gøres ved at kombinere forskellige fagligheder og metodiske tilgange, der er beskrevet i følgende fire del-undersøgelser.

  1. Litteraturstudie
    I denne indledende del af projektet indsamles og analyseres den eksisterende nationale og internationale viden om bevægelsesvaner, og hvad der kan forklare forskelle på deltagelsen i idræt og fysisk aktivitet.
    Denne viden vil blive brugt til at kvalificere de efterfølgende undersøgelser og stilles til rådighed for bl.a. kommunerne og ’Bevæg dig for livet’.
     
  2. Spørgeskema-undersøgelse
    I denne undersøgelse indhentes information fra et bredt udsnit af den voksne (15+ år) danske befolkning om deres bevægelsesvaner samt deres motiver og muligheder for bevægelse.
    I alt inviteres cirka 400.000 danskere til at besvare et digitalt spørgeskema, hvoraf vi forventer svar fra mindst 150.000. Et antal som muliggør troværdige analyser på kommunalt niveau og blandt befolkningsgrupper, som har en særlig bevågenhed, fx fordi de er mindre aktive end befolkningen som helhed.
    I forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen foretages en frafaldsanalyse, som giver svar på, om de, der har besvaret spørgeskemaet, på afgørende områder skiller sig ud fra dem, der ikke har.
     
  3. Interview-undersøgelser
    Denne del af projektet omfatter to interviewundersøgelser:
    Den første består af fire fokusgruppeinterviews, som tager sigte på at kvalificere undersøgelsens spørgeskema.
    Den anden består af 30-50 interviews med danskere, som er udvalgt på baggrund af deres spørgeskemabesvarelse.
    Formålet med denne del af undersøgelsen er at opnå en dybere og mere nuanceret forståelse for, hvad der motiverer folk til forskellige bevægelsesformer.
     
  4. Objektive målinger og dagbog
    I denne fjerde del af forskningsprojektet bliver cirka 1.500 personer udstyret med en bevægelsesmåler (accelerometer) og en GPS, således at man kan registrere deres bevægelsesvaner i syv til ti dage. Undervejs skal deltagerne føre en dagbog, hvori de blandt andet skriver, hvilke bevægelsesaktiviteter de har udført og hvorfor. På den måde er det muligt at koble registreringen af fysisk aktivitet med motivationen derfor og dermed blive klogere på de motiver, som knytter sig til udførelsen af forskellige typer af bevægelsesaktiviteter.
     

Hvordan formidler vi resultaterne?

Projektets formidling tager sigte på at understøtte visionen om at skabe et ’Danmark i bevægelse’. Med udgangspunkt i en hidtil uset nuanceret indsigt i befolkningens mangfoldige måder at være fysisk aktiv på og deres motiver og muligheder for dette, vil der løbende igennem projektperioden blive formidlet viden derom – ledsaget af eksempler og historier – der kan inspirere til mere bevægelse og informere om, hvordan man kan fremme dette.

Formidlingen vil både omfatte en generel, landsdækkende del og en mere lokal, kommunal del, men det er formidlingen til kommunerne, som er den mest omfattende.

De fleste indsatser for at fremme idræt og fysisk aktivitet udføres lokalt gennem lokale interessenter og aktørers indsatser (fx idrætsforeninger, fitnesscentre og arbejdspladser), der understøttes af blandt andet by- og naturplanlægning, facilitetsudvikling og økonomiske tilskud fra kommunen. Derfor tager formidlingen af den viden og indsigt, som projektet giver, primært sigte på det lokale niveau.

Det kommunale niveau
Der gennemføres én stor national undersøgelse, men den udkrystalliserer sig i ’98 lokale kampagner’, som sigter på at fremme danskernes deltagelse i idræt og fysisk aktivitet med udgangspunkt i lokale muligheder for bevægelse og de dertil knyttede motiver for at være fysisk aktiv.

Det er projektets ambition, at alle landets kommuner

  1. Modtager et forskerbesøg, hvor resultaterne af undersøgelsen for den pågældende kommune samt deraf afledte anbefalinger fremlægges for og diskuteres med de centrale interessenter på området.
  2. Afholder en ’event’ (eller flere) for kommunens borgere, med udgangspunkt i undersøgelsens resultater, der har som formål at inspirere borgerne til at bevæge sig mere og på nye måder.
     

Offentligheden generelt

  1. De lokale indsatser vil understøtte projektets generelle formidling på landsplan med lokale eksempler og historier, der til sammen kan fungere som billeder på, hvor mangfoldige danskernes fysiske bevægelser er, og hvor forskellige motiverne og mulighederne for bevægelse er.
  2. Den generelle formidling sker blandt andet gennem pressemeddelelser, nyhedshistorier, projekthjemmeside med resultatdatabase, sociale medier, rapporter, tematiske hæfter, konferencer og videnskabelige publikationer.
     

Formidlingen af projektets resultater sker i et tæt samarbejde mellem forskere på projektet og kommunikationsrådgiver Sune Bang, der står for den overordnede formidlingsstrategi.
 

Hvilken værdi skal projektet skabe for kommunerne og for danskerne?

Undersøgelsen vil give hver kommune en detaljeret viden om,

  • de voksnes borgeres fysiske bevægelsesvaner,
  • hvad der motiverer borgerne til at være fysisk aktive i forskellige bevægelsesformer,
  • hvilken betydning mulighederne for at være fysisk aktiv har for borgernes bevægelsesvaner (bl.a. nærheden til grønne områder, adgangen til faciliteter og forskellige organiserede tilbud),
  • hvordan bevægelsesvaner og motiver for at være fysisk aktiv varier mellem lokalområder,
  • hvordan aktivitetsniveau og bevægelsesvaner afhænger af bl.a. køn, alder og social baggrund, og
  • hvordan borgernes bevægelsesvaner ser ud i sammenligning med andre kommuner.

Målet er at informere, inspirere og mobilisere både lokale interessenter og borgere med henblik på at skabe lokal indsigt, debat og handling, der kan medvirke til at fremme visionen om et ’Danmark i bevægelse’.

Hvornår gennemføres projektet?

Projektet gennemføres over en periode på tre et halvt år – fra 1. august 2019 til 31. december 2022. Nedenfor er tidspunktet for de væsentligste aktiviteter i projektet anført.

2019, 2. halvår

  • Udvikling og præcisering af forskningsprojektets forskellige dele.
  • Gennemførelse af et litteraturstudie af forskningen på området.
  • Første møde i såvel den nationale som den internationale følgegruppe.
  • Påbegyndelse af det kvalitative forstudie.
  • Påbegyndelse af udarbejdelsen af spørgeskemaet.

2020, 1. halvår

  • Konference hvor alle kommuner og relevante organisationer inviteres til at deltage med sigte på at redegøre for forskningsprojektet og det ønskede samarbejde med kommunerne samt præsentation af litteraturstudiet.
  • Udgivelse af publikation på baggrund af litteraturstudiet.
  • Forberedelse af spørgeskemaundersøgelsen, derunder test af spørgeskemaet.

2020, 2. halvår

  • Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen fra september til november.
  • Forberedelse af objektive målinger af fysisk aktivitet af en udvalgt gruppe.
  • Udvælgelse af personer til interviews på den kvalitative del af projektet.

2021, 1. halvår

  • Gennemførelse af interviews på den kvalitative del af projektet.
  • Gennemførelse af objektive målinger + dagbøger.
  • Udgivelse af notat med væsentlige tal for idrætsdeltagelsen, det fysiske aktivitetsniveau og motiverne derfor - overordnet og for hver kommune.

2021, 2. halvår

  • Analyser af interviews og objektive målinger af fysisk aktivitet.
  • Forberedelse af ’98 lokale kampagner’ (udarbejdelse af korte notater, udarbejdelse af koncepter for ’events’, hvor resultaterne formidles til borgerne i hver kommune, udarbejdelse af koncepter for hvordan resultaterne kan formidles til interessenter i hver kommune).
  • Udarbejdelse af videnskabelige artikler og abstracts til konferencer.

2022, 1. halvår

  • Afholdelse af den anden konference for kommuner og centrale interessenter på idræts- og sundhedsområdet.
  • Afholdelse af den internationale forskerkonference.
  • Gennemførelse af ’98 lokale kampagner’

2022, 2. halvår

  • Fortsat formidling af resultaterne af forskningsprojektet – såvel videnskabeligt som til brugere.
  • Forskningsprojektet afsluttes.
     

Hvem står bag projektet?

Projektet gennemføres af en gruppe af forskere på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Bjarne Ibsen, professor og leder af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, har det overordnede ansvar for projektet. Lektor Karsten Elmose-Østerlund og adjunkt Jens Høyer-Kruse er daglig leder af projektets forskellige dele. Øvrige medarbejdere i projektet er lektor Lars Breum Christiansen, lektor Thomas Bredahl, lektor Jasper Schipperijn, lektor Peter Lund Kristensen, lektor Eleanor Boyle, forskningsbibliotekar Anne Faber Hansen, forskningssekretær Lone Bolwig, kommunikationsrådgiver Sune Bang , to ph.d.-studerende samt videnskabelige assistenter og studentermedhjælpere.

Udover et tværfagligt samarbejde om projektet på Institut for Idræt og Biomekanik inviterer projektet til et samarbejde med alle danske kommuner, idrættens organisationer og relevante forskningsinstitutioner såvel nationalt som internationalt. Der etableres både en national følgegruppe med repræsentanter for organisationer og kommuner og en forskerfølgegruppe med fremtrædende nationale og internationale forskere på området.

Illustration: Colourbox

 

 

 

 

 

 

 

Modtag nyheder fra projektet via CISC's nyhedsmail

Tilmeld nyhedsmail

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies