Menu

Udvikling af shelterfriluftsliv i Danmark - brug, organisering og formidling

Danskernes idræts- og motionsvaner er under forandring. Naturen og uderummet er blevet danskerne fortrukne idrætsrum, hvor der foregår et væld motions- og friluftsaktiviteter. Denne tendens stiller stigende krav til udendørsfaciliteter, som fx stier og støttefaciliteter, der kan understøtte udviklingen.

Dette projekt tager afsæt i den registrerede stigning i antallet af brugere af shelters. Denne stigning sker samtidig med, at der er kommet flere shelter til og flere forskellige typer af shelter er udviklet. Samtidig er der også megen fokus på de positive sundhedsmæssige effekter af udelivet. Men vi ved ikke meget om, hvordan udviklingen understøttes, så endnu flere kan få glæde af shelterfriluftslivet. Den begrænsede forskning på feltet giver således anledning til nærmere at undersøge, hvilke muligheder udviklingen giver, og hvordan denne kan understøttes og udvikles yderligere.

Fokus i projekter er på at give en øget viden om fx brugertyper, besøgsmotiver og betydningen af forskellige sheltertyper, organiseringsformer og formidlingsformer. En sådan viden vil kunne understøtte og bidrage yderligere til den positive udvikling til gavn for nye og etablerede brugere. Ved at få flere til at bruge shelterpladser, vil flere også kunne høste de sundhedsmæssige effekter af ophold i naturen. Ligeledes vil viden på shelterområdet givetvis kunne overføres på andre facilitetstyper, fx MTB-spor, ”trail-spor”, samt forskellige blå og grønne støttefaciliteter.

Det overordnede formål med undersøgelsen er således styrke at vidensgrundlaget for at videreudvikle shelterfriluftsliv i Danmark med henblik på at (endnu) flere motiveres til at være aktive i naturen. Formålet søges indfriet ved at belyse forskellige bruger-, organiserings og formidlingsdynamikker i forbindelse med shelterfriluftsliv. Konkret skal undersøgelsen besvare følgende to forskningsspørgsmål:

  1. Hvordan bruges og opleves forskellige shelterpladser og sheltertyper af forskellige brugertyper?
  2. Hvilken betydning har forskellige former for organisering for brugsmønstre, oplevelsesmuligheder og belægningsgrad, og hvilken betydning har bookingmuligheder for brugsmønstre, oplevelser og belægningsgrad?

Projektets varighed: 2017-2020
Finansieres af: Friluftsrådet, Lokale og Anlægs Fonden og Kulturministeriets forskningsudvalg
Forskere på projektet: Evald Bundgård Iversen (CISC) og Jan Arvidsen (Active Living)

Foto: Mette Krull

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies