Skip to main content

Legens fysisk rum

1. Introduktion
Det er gennem leg, børn gør sig erfaringer med sig selv og deres omverden. Leg optræder i mange forskellige sammenhænge, men har et meget forskelligt indhold og udtryk, som bl.a. afhænger af, hvilke fysiske omgivelser og organisatoriske rammer legen finder sted i. Tesen om "at børn da bare leger, uanset hvilke omgivelser de befinder sig i", er der noget om, idet det er svært at forestille sig, at børn skulle holde op med at lege. Det er dog langt fra ensbetydende med, at netop de fysiske rammer, der sættes for den, der leger, ikke har betydning for legen. Tværtimod er der meget, der tyder på, at udformningen af det fysiske legemiljø, på legepladsen og andre fysiske rum, har afgørende betydning for, hvilke lege der reelt gives rum for, samt hvilken form legen tager i forskellige legemiljøer.

2. Formål og problemstilling
Det overordnede formål for dette projekt er at bidrage med ny viden om det fysiske legemiljøs betydning for legen, dvs. hvilken betydning legemiljøets udformning har for den måde, den legende interagerer. Projektets problemstilling er således:

Hvordan er sammenhængen mellem det fysiske legemiljø og legenes karakter i dette miljø?

Med legenes karakter menes den samlede legende interaktion, defineret som den leg, der spontant finder sted som et hele.

3. Teori
Det teoretiske grundlag for forskningsprojekts empiriske undersøgelse af legemiljøets betydning for leg og interaktion er tre forskellige ansatser. For det første en teoretisk diskussion af, hvad leg er, og hvordan man kan forstå fænomenet leg. For det andet vil projektet tage afsæt i teori om perception og kropslig-kinæstetisk sansning samt andre teorier om, hvorfor mennesket oplever, sanser og agerer, som de gør i de fysiske rum, som det er omgivet af i byen, i naturen og i andre fysiske kontekster. Disse teorier kan bidrage til at forklare de sammenhænge mellem det fysiske legemiljø og legenes karakter, som undersøgelsen kommer frem til. For det tredje vil forskellige empiriske studier af især børns leg i forskellige legemiljøer og kontekster blive inddraget.

4. Metode
Projektet vil anvende en kvalitativ metode, som bygger på feltobservationer - inspireret af etnografisk metode (Gulløv & Højlund, 2006) - i de legemiljøer, der udvælges. Metoden er en videreudvikling af en kvalitativ undersøgelsesmetode, der er anvendt i en mindre undersøgelse af legemiljøet på seks offentlige legepladser i København (Petersen, 1999). Overordnet vil undersøgelsen af de forskellige legemiljøer se på to forhold:

a) observation og analyse af legemiljøets arkitektoniske udformning, samt
b) observation og analyse af den leg, der udspiller sig i de forskellige legemiljøer.

4.1. Udvælgelse af fysiske legemiljøer
Som genstand for den kvalitative undersøgelse udvælges to forskellige fysiske legemiljøer for hver af syv legekontekster: 1) Skolegården, 2) Redskabslegepladsen, 3) Den interaktive legeplads, 4) Skrammellegepladsen 5) Naturlegepladsen 6) Playspots og endelig 7) Byrum, der appellerer til multifunktionelle aktiviteter (fx parkour eller street movement)