Indsendelse af abstract


Deadline for abstract til temasession: 1. oktober 2017, men deadline er udskudt til 20. november 2017. 
Notifikation om accept af temasession: 1. november 2017, men deadline er udskudt til 29. november 2017.

Deadline for abstracts til individuelle mundtlige- og posterpræsentationer: 1. december 2017
Notifikation om accept af individuelle mundtlige- og posterpræsentationer: 15. januar 2018

Der modtages abstracts inden for følgende områder:

  • Førstesprogstilegnelse - typisk og atypisk udvikling
  • Andetsprogstilegnelse (to- og flersprogethed, minoritets-/majoritetssprog) - typisk og atypisk udvikling
  • Fremmedsprogstilegnelse - typisk og atypisk udvikling
  • Læsning og læsevanskeligheder


Temasessioner
Organisatoren af temasessionen skal indsende deres forslag direkte til symposieorganisatorerne (e-mail: 
nordisksymposium15@sdu.dk) i pdf-format. Temasessionsforslaget skal indeholde: sessionens titel, organisatorens navn og institution, en introduktion på op til 400 ord der beskriver temaet, en liste over forfattere og titler på de individuelle præsentationer. Vi anbefaler temasessioner bestående af 6 enkeltpræsentationer (20 minutter hver), inklusiv introduktion og generel diskussion. Præsentationerne inden for temasessionen bør have en tematisk sammenhæng, og vi opfordrer til, at oplægsholderne kommer fra forskellige institutioner.
Når temasessionen er accepteret som en helhed (29.11.2017), skal forfatterne til de enkelte præsentationer indsende deres abstracts til fagfællebedømmelse (følg retningslinjerne nedenfor).

Individuelle mundtlige præsentationer og posterpræsentationer

Indsendte abstracts skal indeholde: præsentationens titel, navn(e), institution(er) og forfatterens/forfatternes e-mail-adresse(r), fem nøgleord og et 500-ord abstract (inklusiv eksempler, men eksklusiv figurer og referencer). Download typografiark her

Abstracts kan forfattes på ét af følgende sprog: dansk, norsk, svensk eller engelsk. Det forventes, at præsentationen holdes på samme sprog som det indsendte abstract. Angiv venligst i e-mailen om mundtlig præsentation eller posterpræsentation foretrækkes.

Mundtlige præsentationer har en varighed af 20 minutter.