Center for Sprog og Læring

Center for Sprog og Læring blev stiftet under Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, den 1. februar 2017. Centret er et tværfagligt forskningsmiljø, der forsker i forskellige aspekter inden for tilegnelse og brug af L1 og L2 hos både børn og voksne og i typiske såvel som atypiske populationer. Centrets aktiviteter dækker over grundforskning såvel som anvendt forskning inden for de nævnte forskningsområder og med afsæt i en bred vifte af forskellige forskningsmetoder – kvalitative såvel som kvantitative. Centrets forskning trækker på teorier og metoder samt inddrager forskellige praksisfelter fra en række forskellige perspektiver: lingvistik (herunder psykolingvistik, sociolingvistik), medicin, psykologi, sociologi, pædagogik og uddannelsesforskning.

Vi har særligt fokus på følgende områder:

  • Sproglig udvikling og faktorer, der påvirker den sproglige udvikling hos forskellige populationer, fx et-, to- og flersprogede børn, fremmedsprogslearnere samt børn med høretab
  • Atypisk sprogudvikling, herunder sproglige vanskeligheder hos et-, to- og flersprogede børn samt hos børn med høretab (fx fonologiske, grammatiske, pragmatiske)
  • Identifikation af børn med sproglige vanskeligheder
  • Intervention over for børn med sproglige vanskeligheder
  • Audiologisk og logopædisk praksis
  • Sprogpædagogik og pædagogisk praksis
  • Forældrevejledning og forældresamarbejde
  • Sprog og kommunikation med og blandt børn

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies