Ny rapport: SMART Transport på landet

En undersøgelse af nye transportinitiativer, der forbinder land og by og lokalsamfund i landdistrikterne. Læs mere ...

SMART anvendes som udtryk for brugervenlige, effektive, miljøvenlige og integrerede transportinitiativer. Undersøgelsen viser bl.a., at der gennem de seneste ti år er udviklet mere end 170 transportinitiativer på landet. En lang række transportløsninger, som er udtænkt som fleksible fra et bymæssigt perspektiv, vinder dog ikke genklang hos befolkningen på landet, hvilket først og fremmest skyldes, at fleksibiliteten for befolkningen på landet indebærer et højt niveau af planlægning. Dette i kraft af at de fleksible løsninger i sig selv er organiseret på en sådan måde, at der er en række begrænsninger i transportordningerne, som ikke passer til hverdagslivet på landet, og der mangler en overordnet koordinering af trafikløsningerne.

 

Rapporten stiller skarpt på, hvilke nye modeller der er udviklet og afprøvet i de danske landdistrikter, hvilke erfaringer der er med modellerne, og hvilke SMARTE transportløsningsmodeller, man med fordel kan arbejde på at videreudvikle. Kontaktperson: Pia Heike Johansen. Rapporten kan læses på CLF’s hjemmeside.