Malene Brandt Winther - ph.d.-projekt "Demokratiets grænser"

Har landdistrikterne politisk indflydelse i de nye storkommuner? Hvordan sikrer storkommunerne, at det politiske ansvar strækker sig helt ud til kommunegrænsen?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som Malene Brandt fra den 1. oktober 2009 vil besvare i ph.d.-afhandlingen Demokratiets grænser – en analyse af landdistrikternes politiske muligheder efter den danske kommunalreform i 2007.

Afhandling

Halvdelen af landets kommuner har formuleret en landdistriktspolitik. Over halvdelen af dem glemte opfølgningsprocedurerne, og to landsdækkende undersøgelser konkluderede i 2009, at manglende statslige krav til politikken, økonomien og udviklingsmålene ofte gør landdistriktspolitikken til symbol politik[i]. Ph.d.-afhandlingen spørger derfor: Hvad er vilkårene for udviklingen af landdistriktspolitik efter den danske kommunalreform i 2007? Spørgsmålene bliver besvaret gennem kvalitative studier i to kommuner og analyser inspireret af Laclau, Howarth og Bourdieu.

Afhandlingen antager, at kommunerne udøver en lighedslogik, der prioriterer majoriteten i byområderne og marginaliserer landdistrikterne. Det sker fx, når landboernes ønsker bliver afvist med henvisning til omkostninger pr. indbygger, fordi økonomien blot er et af mange mulige kriterier, og det samtidig er en målestok, der oftest vil favorisere byboernes behov. Resultatet er en indsnævring af det politiske ansvarsområde til byer og bynære områder. Ønsker landdistrikterne politisk indflydelse skal de derimod udvide den kommunalpolitiske tolerance og skabe en forskellighedslogik, der giver kommunalpolitisk ligestilling til forskelligt stillede borgere.

Overgangen fra en lighedslogik til en forskellighedslogik er imidlertid ikke belyst fra et diskurs – og kapitalperspektiv. Formodningen er her, at landdistrikterne skal forhandle en udvidelse af kapitalkravet og det politiske mulighedsrum, før de kan sikre landboernes inklusion. Samtidig tager afhandlingen udgangspunkt i samspillet mellem borgernes position og de realiserede strukturer på kommunalt niveau. Perspektiv vil formodentlig vise, at de uformelle kapitalkrav er langt væsentligere end bureaukratiske strukturer og har direkte indvirkning på det landdistrikternes politiske muligheder. Det potentielle empiriske og teoretiske bidrag kan således fortælle, hvordan landdistrikterne opnår lokalpolitisk ligestilling, så demokratiet rækker helt ud til kommunegrænserne.

Baggrund

Malene Brandt (f. 1975) er uddannet socialantropolog fra Århus Universitet, har en master i postkolonial politik fra The University of Wales og den journalistiske tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Hun har tidligere lavet feltarbejde i Serbien med fokus på kvinders demokratiske indflydelse efter Miloševićs fald i 2000, samt de praktiske konsekvenser af dansk integrationspolitik i 2000’erne. Derudover har hun været projektleder for HTH Køkkener, FORCE Technology og i eget konsulentfirma EtnaLab. Det tre-årige ph.d.-stipendiat er et led i samarbejdet mellem IFUL og Indenrigs- og Socialministeriet, der financierer 1/3 af projektet.

Du finder en detaljeret projektbeskrivelse her. (link til synopsis)

Du kan kontakte ph.d.-stipendiat Malene Brandt på mbw@sam.sdu.dk.



[i] Kromann og Just udarbejdede i 2009 rapporten Kommunalreformen og landdistriktspolitikken. En spørgeskemaundersøgelse for Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne (IFUL). Center for Regional- og Turismeforskning udarbejdede i 2009 rapporten Organisering af landdistriktsindsatsen efter kommunalreformen.