Skip to main content

Landdistrikterne i de nationale medier

Læs Pia Heike Johansens oplæg ved Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer’s høring om public service medierne i landdistrikterne. Høringen fandt sted den 23. februar 2018

For lokalsamfund på landet er de nationale mediers tilstedeværelse og deres dækning af lokale events og begivenheder blevet et vigtigt element i den lokale identitetsdannelse. Det er ikke fordi, at man ikke lokalt kender til sine egne kvaliteter og har brug for medierne til at pege dem ud. Fra et lokalsamfundsperspektiv kan behovet for mediedækning fra nationalt hold nærmere tilskrives behovet for at skille sig ud fra det generelt negative billede, som er tegnet af livet på landet - også gennem de nationale medier. Nødvendigheden af at skulle skille sig ud fra det negative billede skaber en tendens til, at stadig flere lokalsamfund på landet orienterer sig mod at skabe stadig flere projekter og events. Denne tendens har mindst to negative konsekvenser.

 

Mediedækningen og de negative konsekvenser for lokalsamfundet

Den ene er, at det primært er de lokalsamfund, som har kapaciteten til at skabe projekter, der opnår opmærksomhed, mens de lokalsamfund, som enten ikke har kapacitet eller mangler lysten til at tilpasse sig diverse projektudbud fra ministerier og fonde, går i et med den negative diskurs.

Den anden konsekvens er, at den høje grad af projektorientering kan være med til at udhule de grundlæggende kvaliteter ved hverdagslivet på landet, fordi der er en tendens til blandt projektudbydere at formulere deres forventninger til projektindhold ud fra en storbyagtig forestilling om, hvad kan være vigtig for lokalsamfund på landet.

 

Medierne og de reelle landlige kvaliteter

Medierne kan med en mere nuanceret dækning af landlivet tage noget af projektpresset og konkurrencen mellem lokalsamfund og derigennem bidrage til identitetsdannelse, der er mere i tråd med de reelle kvaliteter ved det gode liv på landet.

 

Har medierne mangel på indsigt?

Det vil stille krav til de nationale mediers baggrundsresearch og kritiske tilgang. Kollegaers og egne erfaringer som landdistriktsforskere med jævnlig kontakt med pressen oplever oftest, at pressens spørgsmål bærer præg af mangel på indsigt, og at dette også præger den efterfølgende udvælgelse af citatet og interviewklip. Alt for ofte er den vinkel, der antages, hverken retvisende over for lokalsamfundslivet eller over for den forskningsbaserede viden om landdistrikter og landdistriktsudvikling. Fokus er lagt på enkeltstående events taget ud af en kontekst og ureflekteret produceret som f.eks. et ’feel good’ indslag i den sidste halvdel af nyhederne på TV.

 

Stereotyper ude af tråd med landlivet

Det bør nævnes, at de nationale mediers dækning af kulturliv og begivenheder på landet ikke står alene i dannelse af stereotyper. Underholdningsprogrammer som ”Bonderøven”, ”Gintberg på Kanten” og ”Landmand søger kærlighed” er i høj grad med til at skabe forestillinger om landlivet blandt storbyboere. Jeg var i går aftes til et større arrangement i København. Lige inden jeg gik, spurgte jeg deltagerne til deres kendskab til livet på landet medierne. Svarene var: Bonderøven, Klitmøller og Simon Kvam, Lollands økonomi, faldefærdige huse, lægemangel og udflytning af statslige arbejdspladser. Der er næppe mange af de 900.000 borgere, der bor i byer med under 2.000 indbyggere eller i det åbne land, der vil beskrive deres hverdagsliv med sådanne henvisninger.

 

Mangel på indsigt sætter begrænsninger

I et samfundsmæssigt perspektiv kan mangel på indsigt i forskellige livsformer sætte begrænsninger i forhold til mobilitet, tolerance og social interaktion.

 

En forringet mobilitet vil føre til mangel på arbejdskraft.

 

En mindre social interaktion vil føre til reduceret videndannelse, idet ny viden oftest opstår i mødet mellem forskellige livsformer og fagligheder.

 

Fatale konsekvenser

Forringet grad af tolerance kan skabe dyb splittelse i samfundet. Erfaringer fra amerikanske studier af landbefolkningens tilknytning til ekstreme højrebevægelser i USA viser, at det er kendetegnende, at landbefolkningen ikke har følt sig hørt og ikke kan genkende sig selv i det hverdagslivsbillede af landet, som bl.a. skabes gennem de nationale medier.

 

De nationale mediers opgave

De danske nationale medier kan med en nuanceret dækning baseret på grundig baggrundsresearch imødekomme en sådan udvikling i Danmark.

 

De nationale medier står altså over for en opgave, som lyder noget i retning af: hvordan skabes en nyhedsdækning, der gør lokale og regionale nyheder vedkommende for hele befolkningen?