Egon Noe ny centerleder for CLF

Egon Noe er tiltrådt stillingen pr. 1. november, og ...

han kommer fra en stilling som lektor i landbrugssociologi ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Her har han gennem en årrække forsket i landdistrikter med særlig vægt på udviklingen inden for landbruget og fødevaresektoren.  

Egon Noe

Egon Noe har i sin forskning særligt interesseret sig for tværfaglig forskning, herunder også inddragelse af de berørte aktører i forskningsprocesserne. Han har bidraget bredt til viden om samspillet mellem erhvervsudvikling, landskaber og miljø, og han har en stor indsigt i beslutningsprocesser og menneskelige faktorer, som er med til at forme velfungerende landdistrikter.