Borgernes holdning til landdistrikternes image og udvikling

Borgernes holdning til landdistrikternes image og udvikling

Denne rapport undersøger befolkningens holdninger til landdistrikternes image og udvikling. Dette gøres ved hjælp af data fra spørgeskemaundersøgelsen Dansk Land-By Barometer (DLBB) 2011 kombineret med en telefoninterviewundersøgelse i Lemvig Kommune (Svendsen 2012).

Rapporten viser bl.a., at folk mener, at der er mere status i at bo i byen end i at bo på landet. Rapporten finder i denne forbindelse, at der er en sammenhæng mellem, hvor den enkelte person anser det for mest statusgivende at bo, i byen eller på landet, og hvor den enkelte person vælger at bosætte sig, i byen eller på landet. Resultaterne viser desuden, at en ret stor andel af befolkningen ser med positive øjne på, at der foretages en indsats for at udvikle de danske landdistrikter.

Rapporten er udarbejdet af adjunkt Jens Fyhn Lykke Sørensen og professor mso Gunnar Lind Haase Svendsen.

Læs rapporten (i pdf): CLF Report 28/2014.