Rudkøbing havn

Ved etableringen af motorvejen mellem Odense og Svendborg rykker Langeland med ét tættere på resten af Danmark. Det betyder, at der skal tænkes helt nye tanker i forhold til mulighederne som udkantsområde, idet man inden for 1 time kan nå centerområder som Odense og Trekantsområdet.

Formål
Med henblik på øget bosætning er projektets overordnede formål at sætte fokus på en stedsspecifik og bæredygtig udvikling af Rudkøbing Havn - øens gamle købstadshavn - som social, kulturel og økonomisk ressource.

Projektet skal analysere og dokumentere nye synergier og handlingsmuligheder. Analysen skal danne basis for beslutninger om kommende konkrete handlinger, projekter og initiativer.

Analysen vil således operationalisere og yderligere kvalificere resultatet af EUROPAN 10 internationale arkitektkonkurrence for Rudkøbing Havn, der i februar 2010 forelå med projektet ”Connecting Pinpricks” som vinder.

Læs nyhedsbrevene, der fortæller nyt om den igangværende analyse af Rudkøbing Havn:

Nyhedsbrev 1
Nyhedsbrev 2

Kontaktperson hos CLF: Lektor Pia Heike Johansen

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies