Skip to main content

Arkivalier og ophavsret

Materialerne i Universitetshistorisk Udvalgs samlinger står til rådighed for enhver, der ønsker at forske i Syddansk Universitets historie. Alle henvendelser rettes til udvalgets sekretær.

Materialet kan anvendes til eget forskningsbrug og fotokopieres til eget brug. Publicering (bortset fra korte tekstcitater) og fotokopiering i større antal kræver ophavsmandens eller – hvis denne ikke kendes – udvalgets tilladelse samt for visse typer arkivalier også et reproduktionshonorar.

De fleste af de billeder, der vises på udvalgets web-sider, findes i Universitetshistorisk Udvalgs arkiv eller stammer fra universitetshistoriske publikationer udgivet i regi af SDU eller en af de indfusionerede institutioner. Hvor det ikke er tilfældet, er kilden anført.

Fotografens navn er anført, hvis det kendes. En stor del af billederne i arkivet har imidlertid ingen signatur, og det har derfor ikke altid været muligt at finde frem til ophavsmanden eller den retmæssige indehaver af ophavsretten. Er du, eller kender du, ophavsmanden til et eller flere billeder på web-siderne, hører vi gerne fra dig.

Skulle Universitetshistorisk Udvalg have krænket ophavsretten, er det sket utilsigtet. Alle retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde der været indhentet tilladelse i forvejen.

Sidst opdateret: 17.06.2020