Studieophold i udlandet

Selvarrangeret studieophold

Hvis du på egen hånd har fundet et universitet i udlandet, hvor du gerne vil følge et fag kan du søge om at tage på selvarrangeret udlandsophold. Der er tre vigtige områder du skal være opmærksom på i denne forbindelse:

1: Du skal selv stå for al kontakt med modtageruniversitetet. Du skal selv finde ud af hvilke krav, der stilles for at du kan blive optaget og du skal selv sørge for at opfylde dem. Et eksempel kan være at modtageruniversitetet kræver, at du skal bestå en sprogtest for at blive optaget. Hvor omstændeligt det er, afhænger af modtageruniversitetet. Du kan dog altid hente råd og vejledning på det SDU International.

2: Når du har fundet et universitet, der udbyder et forløb du gerne vil følge, så skal du søge dit studienævn om forhåndsgodkendelse af forløbet. Dette gøres ved at udfylde ansøgningsskema for udenlandsophold og en learning agreement. Denne procedurer sikrer, at du søger stipendier ved SDU International og at du vil kunne få merit for forløbet, når du kommer hjem fra udlandet. Du får merit ved at indsende eksamensbeviser fra dine beståede forløb ved hjemkomst. Din faglige vejleder kan hjælpe dig med dette. Det kan være en svær opgave at finde fag, som er meritgivende. Hovedårsagen til dette er kiropraktoruddannelsens unikke karakter, som eneste universitære uddannelse af sin art i Skandinavien, og at der findes meget få universitære udbud af uddannelsen i øvrigt.

3: Når du laver et selvarrangeret udlandsophold, vil dit modtageruniversitet sandsynligvis opkræve undervisningsafgift (tuition fee). Denne afgift er forskellig fra sted til sted, men du kan få den helt eller delvist dækket ved at søge udlandsstipendium gennem SU kontoret. Tag kontakt til SU-kontoret på SDU for at høre mere om dine muligheder.

Udvekslingsplads på et af SDUs partner universiteter


SDU har et antal udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter og klinikker igennem Erasmus- og Nordplus Netværk i henholdsvis Europa og Norden, samt en række oversøiske udvekslingsaftaler. Udveksling betyder at to universiteter vælger at ”bytte” studerende for en kortere periode og derfor skal studerende ikke betale undervisningsafgift for at deltage i kurser på det pågældende universitet. Desværre har SDU ingen faste udvekslingsaftaler indenfor klinisk biomekanik. Hovedårsagen til dette er kiropraktoruddannelsens unikke karakter, som eneste universitære uddannelse af sin art i Skandinavien og at der findes meget få universitære udbud af uddannelsen i øvrigt. Studieledelsen og IOB's International Committee arbejder på at identificere mulige partnere og på at udvikle aftaler.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies