Menu

Palæstina

Ankomst: Lørdag d. 11. august  2018

Hjemrejse: Søndag d. 26. august 2018

Længde: 2 uger (påkrævet). Det er et krav, at udlandsopholdets længde har en varighed på minimum 14 dage.

Antal pladser: annonceres snarest

Udlandsopholdet til Palæstina sætter fokus på sundhedsproblematikker i en global kontekst. Du vil komme til at møde en række internationale NGO’er, besøge hospitaler, klinikker, universiteter og møde ildsjæle, der kæmper for at forebygge og skabe bedre og tilgængelige sundhedstilbud i Palæstina.

Du vil også opleve hverdagen i en palæstinensisk flygtningelejr og de særlige sundhedsproblematikker, som findes der.

Global Sundhed studieturen byder på masser af ekskursioner kombineret med relevant undervisning. Der vil være to fridage undervejs, hvor du kan opleve Israel og Palæstina på egen hånd, men som udgangspunkt er turen en grupperejse. 

Undervisningen på studieturen foregår dels på højskole i Betlehem, men i høj grad også på ekskursioner til mange af Vestbreddens byer. Vi lægger vægt på at møde sundhedsfaglige grupper og personer dér hvor de er, og anskuer sundhed og helbredelse i et bredt perspektiv, hvor det sociale miljø spiller en afgørende rolle. Derfor er store dele af undervisningen tilrettelagt som ekskursioner frem for ”klasseundervisning”. Undervisningen vil som udgangspunkt foregå på engelsk.

Nedenfor kan du se programmet for udlandsopholdet.

1. uge:

  • Ankomst til Tel Aviv og kørsel til Betlehem
  • Introduktion til Palæstina, konfliktens historiske baggrund og aktuelle aktører
  • Introduktion på de tre sektorer i sundhedssystemet: FN/NGO, offentlig og privat, v. gæsteunderviser 
  • Besøg i Jerusalem: Grædemuren, Al Aqsa-moskéen (udefra) og den gamle by
  • Besøg på offentlige hospitaler, samt hospitaler drevet af NGO'er og FN
  • Ekskursion til flygtningelejr med besøg på UNWRA-klinik
  • Indblik i de sundhedsvidenskabelige uddannelser og aktuelle forskningsprogrammer med besøg på Al-Quds University
  • Fokus på konfliktens psykosociale konsekvenser hos børn og unge

 2. uge:

  • Besøg på stort privat hospital i Nablus
  • Fokus på menneskerettigheder og rehabilitering
  • Besøg på center der benytter yoga i traumebehandling, og indblik i Red Noses Palestines arbejde på lokale hospitaler
  • Besøg på projekt med mobile klinikker    
  • Tur til Hebron med fokus på hverdagen under konflikt, rundvisning i den gamle bydel og besøg på Hebron hospital
  • Frivilligt arbejde på et hospital (placering på afdeling efter fagligt felt/interesse)
  • Fridage med mulighed for egne ture

Vi tager forbehold for mindre ændringer i programmet.

 

Forberedelse inden afrejse

Vi lægger stor vægt på grundig forberedelse inden afrejse. Når du har tilmeldt dig hos Global Contact og fået dit ophold bekræftet, sender vi dig en velkomstpakke med information om ankomst, visum, pakkeliste, kontaktoplysninger og hotellet hvor I skal bo. Du inviteres også til en forberedelsesdag på SDU, hvor din kontaktperson fra Global Contact vil give dig en introduktion til landet og programmet, og vi vil tale om sikkerheden, kulturelle forskelle og meget andet. Her kan du få svar på alle de spørgsmål du måtte have til rejsen.

Husk at søge om stipendier for at finansiere dit udlandsophold. Udover legatdatabaser, har du mulighed for at søge internationaliseringspuljerne hos SUND og SDU International:

Internationaliseringspuljen - det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Ansøgningsfrist: 21. maj og 1. oktober

Internationaliseringspuljen - SDU

Ansøgningsfrist: Løbende

Vaccinationer

Orientér dig om hvilke vaccinationer der er nødvendige, for det land du rejser til på Statens Serum Instituts hjemmeside. Bestil tid hos egen læge til at få foretaget vaccinationer.

Error while rendering view [CookieWarning].