Menu

Prøveformer ved digitale stedprøver

 Digitale stedprøver – forskellige former for prøver

Ved digitale stedprøver på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet skelnes der mellem nedenstående prøveformer. Hvilken prøveform der gælder for din eksamen, står nævnt i din studyguide. Det anbefales derfor, at du finder denne information først og herefter læser specifikt om den akutelle prøveform.
Prøveformen kan afgøre hvilket program der skal bruges til prøven, og dermed også hvilket program, der skal installeres på din computer. Programmerne gør ikke skade på din computer og kan slettes igen umiddelbart efter prøven. Skulle du alligevel efterfølgende få problemer med din computer, der skyldes nedenstående programmer, vil IT-service kunne hjælpe.

Oversigt over programmer til de forskellige prøveformer:

Prøveform

Program

MCQ prøver, der også kan indeholde kortsvarsspørgsmål eller mindre essays

En test, der udfærdiges gennem Blackboard med Respondus LockDown Browser

Stedprøver med alle eller begrænsede hjælpemidler, såsom noter, bøger mm. (i sjældne tilfælde internet)

Udfærdiges i dit eget tekstbehandlingsprogram. Til disse prøver skal du have Exam Monitor kørende

Stedprøver uden nogen former for hjælpemidler

Udfærdiges i Microsoft Word

Du skal skrive i en vandmærkeskabelon. Til disse prøver skal du have Exam Monitor kørende.

Skal du derudover kunne udarbejde tegninger i din besvarelse, bruges en af følgende løsninger:

  1. Digital pen og SDU Scribble - supporteres af IT-service
  2. Digital håndscanner af mærket IRIScan Book3 (USB kabel version) – supporteres af IT- Service
  3. Digital pen og brug af pennens egen software (Supporteres IKKE af IT-service)
  4. Håndscanner af andre mærker end IRIScan Book 3 (SKAL være lydløs - Supporteres IKKE af IT- service)
  5. PAINT eller lignende tegneprogrammer

 

Programmet Blackboard til afvikling af MCQ- prøver

Stedprøver med hjælpemidler, f.eks. noter/bøger/internet

Stedprøver uden nogen former for hjælpemidler

 

Programmet Blackboard til afvikling af MCQ-prøver

Programmet Blackboard (E-learn) anvendes til digitalisering af MCQ eksamener som enten kun indeholder MCQ eller som er en kombination mellem MCQ, kortsvarsspørgsmål og mindre essays. Prøverne kan også indeholde billeder, videoklip, skitser og øvrige typer spørgsmål, men indeholder dog som udgangspunkt ikke spørgsmål, hvor du skal tegne i besvarelsen (medmindre du specifikt har fået andet at vide i god tid inden prøven). Ved nogle MCQ eksamener udleveres et svarark, hvorpå man har mulighed for at notere, hvad man har svaret til hvert spørgsmål (til evt. senere brug, hvis opgaven med svar ligges ud på e-learn efter eksamen).

Respondus Lock Down Browser(RLDB)

Respondus Lock Down Browser er et program, der gør det muligt at benytte din egen computer til en prøve, hvor du ikke må have adgang til computerens indhold. RLDB fungerer som en normal internet browser, blot hvor nogle funktioner er fjernet.
Når programmet er startet, vil det ikke være muligt at skifte til andre programmer.
Når du har afsluttet prøven og afleveret din opgave, vil du igen have adgang til hele din computer, nøjagtig som inden prøven.

• I god tid før prøven skal du downloade og installere RLDB. Dette gør du via Blackboard – MyLearn – Software - Vejledning

Under eksamen må du kun have siden med eksamensopgaven åben på din computer.
Systemet gemmer med få sekunders mellemrum men du kan også trykke ’Save Answer’ ud for hver besvarelse. Når svaret er gemt vil der fremkomme et grønt rettetegn, som er bevis på at svaret er gemt. Fremkommer dette rettetegn ikke ved et gemt svar, skal du med det samme kontakte en eksamensvagt, som vil tilkalde IT Support. Du kan under hele prøven ’scrolle’ frem og tilbage i prøven – også selvom du trykker ’save answer’ ud for hver besvarelse.
Når du er færdig med prøven og ønsker at aflevere, trykker du på ’Save and submit’. Bemærk, at din prøve herefter er afleveret, og du kan ikke komme tilbage til din besvarelse. Når du afleverer din eksamen (dvs. du har trykket ’Save and submit’) får du et skærmbillede op, som er din kvittering for aflevering (denne skal vises til eksamensvagten).
Såfremt du får mulighed for at se din score, skal du bemærke, at denne score kun er vejledende. Det kan ske, at censor og undervisere efterfølgende vælger at fjerne spørgsmål fra testen og den ’score’ systemet viser dig afslutningsvis tager ikke højde for dette. Du skal derfor stadig se dit endelige resultat på selvbetjeningen som du plejer.

Stedprøver med hjælpemidler, f.eks. noter/bøger/internet

Til disse prøver skriver du din besvarelse i dit eget tekstbehandlingsprogram.

Stedprøver uden nogen former for hjælpemidler

Til disse prøver skriver du din besvarelse i Microsoft Word og du skal skrive i en vandmærkeskabelon, som du henter på eksamensdagen. Skabelonen er en word (.docx) skabelon, hvilket betyder at du skal have installeret og afprøvet WORD før eksamensdagen. Der kan IKKE anvendes tekstbehandlingsprogrammer, som ikke understøtter denne filtype.
Syddansk Universitet stiller Office 365 gratis til rådighed for alle studerende, og det findes både til Windows og til Mac. Du henter Office 365 pakken på Blackboard under Software. Følg instruktionerne på siden.

Løber du ind i vanskeligheder med at downloade og installere Office 365 så er du meget velkommen til at kontakte IT Service ved personligt fremmøde i Studenterservice på Gydehutten på Campusvej eller i Servicedesken i WP 15, 1.sal. Du kan også ringe til dem på 6550 2990.

Aflevering af besvarelser ved stedprøver med og uden hjælpemidler

Du skal gemme din besvarelse under eksamensnummer og evt. modul/fagtitel, og du skal aflevere i PDF format. Din besvarelse afleveres på Blackboard i dit sædvanlige kursus-/modulrum og under ’Assignments’. Når du har afleveret og uploadet din besvarelse, bliver du bedt om at bekræfte den.

Du bekræfter dine filer ved at vinge af i boksen nedenunder listen over filer, og klikke på Submit (se herunder). Det er dit eget ansvar at tjekke, at dine filer ikke er defekte, og at det er de rigtige filer, du afleverer.

Du modtager en kvittering på skærmen som dokumentation for din aflevering og kan downloade den i pdf- format. Du skal vise denne kvittering til eksamensvagten.

Du kan se, hvordan man afleverer her

Til disse typer prøver, skal du have ExamMonitor kørende under hele prøven.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies