Principper for ansvarlig forskningsformidling

Generel forskningsformidling

Danske universiteter har udarbejdet syv overordnede principper for god forskningskommunikation. Her får du som forsker gode råd til, hvordan  du generelt formidler din forskning til det omgivende samfund.

Når du publicerer

Principperne for ansvarlig forskningsformidling er et sæt retningslinjer, der gælder for medieomtale i forbindelse med offentliggørelse af nye forskningsresultater.

Principperne bygger på de nationale principper for ansvarlig forskningspraksis, som er beskrevet i Den danske kodeks for integritet i forskning (dansk og engelsk) og særligt til kapitel 3 om publicering og kommunikation. Retningslinjerne er vejledende og anvendes af kommunikationsafdelingerne ved Sundhedsvidenskab på SDU og Odense Universitetshospital og Region Syddanmark og samarbejdende sygehuse i forbindelse med formidling af nye forskningsresultater.

Formål

Formålet med principperne for ansvarlig forskningsformidling er, at

  •  sikre troværdighed og transparens i forskningsformidlingen
  •  understøtte kendskabet til forskningsresultater fra SDU-Sundhedsvidenskab og de samarbejdende sygehuse i medierne
  • skabe tillid mellem medier, kommunikationsafdeling og forskere.

Tre bærende principper for ansvarlig forskningsformidling

1. Troværdighed

  • Kommunikationsafdelingerne ved Sundhedsvidenskab på SDU, Region Syddanmark og de samarbejdende sygehuse medvirker kun til medieomtale af nye sundhedsvidenskabelige forskningsresultater, hvis de er baseret på en videnskabelig artikel antaget i et peer-reviewed tidsskrift, accepterede abstracts, eller hvis resultaterne er offentliggjort i en rapport, der er udarbejdet i forbindelse med myndighedsbetjening.
  • Medieomtalen offentliggøres ikke, før den videnskabelige artikel eller rapporten udgives.
  • Særligt for ph.d.-, forskningsårsstuderende m.fl.: Medieomtalen skal også være aftalt med hovedvejlederen.

2. Transparens

Al medieomtale af nye forskningsresultater fra Sundhedsvidenskab på SDU indeholder følgende:

  • Navn og kontaktoplysninger på den eller de forskere, som står til rådighed for pressen
  •  Link til abstract eller den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på
  • Fakta om eksterne samarbejdspartnere (ved flere: kun de vigtigste nævnes)
  • Fakta om ekstern finansiering (ved flere: kun de største bevillingsgivere nævnes)
  • Oplysning om eventuel inhabilitet eller afvigelse fra de generelle principper for ansvarlig forskningsformidling
  • Byline med link til kontaktoplysninger på den kommunikationsmedarbejder, der har forfattet pressemeddelelsen.

3. Dialog og feedback

Dialog og åbenhed før, under og efter medieomtalen er en integreret del af samarbejdet mellem kommunikationsmedarbejderen og den forskningsansvarlige.

Kommunikationsmedarbejderen:
Før: Rådgiver og orienterer om processen og præmisserne ved mediekontakt
Under: Leverer en medieplan, der efter konkret vurdering indeholder information om fx kernebudskaber, medievalg eller solohistorie, tidspunkt for offentliggørelse, international mediedækning, afrapportering mv.
Efter: Sørger for evaluering og opfølgning på resultatet af medieindsatsen, når det efterspørges.

Før du skal formidle din forskning:

Vær helt sikker på, hvad dit budskab er og hvorfor, du vil have det offentliggjort. Og afklar hvem der er modtager af budskabet:

  • Er budskabet formuleret så klart og entydigt, at du og modtageren afkoder budskabet ens?
  • Nedskriv gerne 3-4 nøglesætninger, der indeholder dine budskaber.

Hvis nyheden har potentiel indvirkning på patientbehandling eller -adfærd, bør du tage kontakt til de rette myndigheder eller videnskabelige selskaber mhp at diskutere følgerne af offentliggørelsen af resultaterne. Formidling af risici kræver særlig opmærksomhed.

Der vil blive udbudt ph.d.-kurser i forskningsformidling på SUND.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies