Vi er med til at udvikle og definere sundhedsbegrebet

Hans Jørn Kolmos siger efter 16 år farvel til posten som leder af Ph.d.-skolen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Her ser han tilbage på en spændende årrække med rivende udvikling – og frem til lidt mere ro på arbejdslivet fremover.

Af Marianne Lie Becker, , 28-09-2018

Hvad var det for en ph.d.-skole, du kom i spidsen for i 2002?

Dengang indskrev vi 25-30 studerende om året, nu er vi oppe på 130. Så det var meget anderledes, vi havde nærmest et familiært forhold til de studerende og alle kendte alle.
Medarbejderne var mere håndværkere og tog opgaverne, som de kom fra sag til sag. I dag er det stordrift med en masse it-løsninger til hjælp. Så der er faktisk ikke kommet mange flere medarbejdere i administrationen, de arbejder bare bedre og mere effektivt.

Hvad har det betydet, at Ph.d.-skolen er vokset så meget?

Det har været en udfordring at gå fra at være en lille uddannelse for de få uden at slække på kvaliteten. Gennem tiden er vi blevet mødt med skepsis, for er der virkelig så meget forskningstalent i Region Syddanmark?
Svaret er ja. Og vi gør os meget umage, for ph.d.-uddannelsen er den højeste uddannelse, du kan få på universitetet. Det forpligter.

Tidligere kunne vi nærmest samle alle de ph.d.-studerende på et enkelt kontor, der er virkeligheden en anden i dag. SUND er langt den største spiller på SDU og vi uddanner omkring halvdelen af det samlede antal ph.d.’er.

Hvad har det betydet for kvaliteten?

Vi har fokus på og kan dokumentere, at det går godt. Vi er sluppet godt fra at skalere op. Ph.d.-uddannelsen må ikke udvandes, vi skal bevare den høje kvalitet. Vi har fokus på det og kan dokumentere, at det går godt, vi er sluppet godt igennem det at skalere op.
Hvorfor uddanner I så mange flere ph.d.’er i dag?
Når vi skalerer op, er det fordi vi er en del af et større spil.

Udviklingen udspringer af globaliseringsforliget i 2006, hvor universiteterne forpligtede sig til at skalere op, fordi Danmark i højere grad skulle være et vidensamfund og hvor det blev vigtigt, at vi her i landet selv uddannede de kloge hoveder, der skal forme landet fremover.
På SDU havde SUND lettest ved at skalere op, bl.a. fordi vi nok havde de bedste muligheder for at skaffe finansiering.

Hvad betyder det højere antal for emnerne og typerne af ph.d.-projekter?

Emnerne har bevæget sig fra hardcore lægevidenskab til en meget bredere pallette. I dag er kun 40 procent af de ph.d.-studerende læger, resten har andre baggrunde. For eksempel cand.scient’er i natur- og sportsvidenskab, psykologer og sygeplejersker med en kandidatoverbygning.
Sundhedsbegrebet har undergået en stor forandring de seneste år, så vi nu også ser kvalitativ forskning på sundhedsområdet. Mange af dem, vi har inde i dag, ville måske tidligere have hørt til på humaniora.

I dag spænder emnerne over alt fra følelser over idræt til teknisk forskning og de klassiske kliniske projekter. Det er et meget rigere billede og har stor betydning for vores måde at tænke sundhed på.
Det skyldes selvfølgelig også input fra resten af samfundet, men idet vi bidrager videnskabeligt, er vi med til at udvide og definere sundhedsbegrebet.

Kan du give et eksempel på det?

Et godt eksempel er tro i sundhedsvæsenet. Hvad betyder tro for overlevelse og sygdomsopfattelse? Sundhedsbegrebet er blevet meget bredere og vi kan sagtens rumme en forsker som Niels Christian Hvidt, som er professor i eksistentiel og åndelig omsorg på SDU. Han er med til at skabe et rigere sundhedsvæsen. Når emnerne bliver videnskabeligt bearbejdet, kan de også bruges i undervisning og uddannelse fremover og dermed bliver ph.d.-uddannelsen en slags tænketank, hvor vi udvikler sundhedsvæsenet.

Hvad er det vigtigste, ph.d.-uddannelsen skal kunne?

Vi skal være innovative, relevante, komme med ordentlige resultater og præcise forskningsspørgsmål. Det er det, det handler om: lære at stille de rigtige forskningsspørgsmål.

Hvor bliver de ph.d.-studerende af efter uddannelsen?

Al bekymring om, at ph.d.’er ikke kan får arbejde, er blevet gjort til skamme. Der er en høj beskæftigelsesprocent og de ph.d’er vi sender ud, giver virkelig et løft til regionen. De senere år er der blevet opbygget ph.d.-miljøer overalt i regionen og ph.d.’erne er en del af kulturen i mange byer, blandt andre Sønderborg, Åbenrå, Esbjerg, Kolding og Vejle. Der ER så mange kloge hoveder i regionen, det har vi tydeligt bevist.

Når flere får den højeste universitetsuddannelse, har det betydning for uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Niveauet bliver højere. VI har dog en udfordring i forhold til erhvervs ph.d.’er. Det er den samme uddannelse, men finansieret af ministeriet og et firma, som får løst en konkret opgave i et forskningsprojekt. Der er desværre ikke så mange firmaer i regionen, der har størrelsen til at kunne rumme ph.d.-studerende.

Hvilket ansvar har man som leder af Ph.d.-skolen?

Når man sidder som ph.d.-skoleleder er det lidt at være redaktør på et videnskabeligt tidsskrift.
For at sikre kvaliteten skal der være en ordentlig ansøgning og en ordentlig projektbeskrivelse. Ansøgningerne vurderes ikke bare internt, de går også som rutine i eksternt peer review, af og til med internationale samarbejdspartnere inde over. Vores arbejdssprog er engelsk og bekendtgørelsen siger, at vi skal være på internationalt niveau. Så det er relevant at sende projekterne ud i verden til kvalitetstjek.

Lykkes I altid med de projekter, I sætter i gang?

Vi er serviceorienterede, men også faste i kødet og vi lukker ikke nogen ind, som vi ikke tror på.
Derfor er der selvfølgelig stadig nogen, der ikke lykkes. Vi har en gennemførelsesprocent på 95, men vi tager det ikke let, når nogen kikser. Som regel er det ikke projektet, der ikke dur. Der hvor det kan gå galt, er at vi får indskrevet nogen, som alligevel ikke synes om det at være ph.d.-studerende. Der kan også være noget i samarbejdet mellem den ph.d.-studerende og vejlederholdet, som ikke fungerer.

Hvad betyder det for dig?

Det kan godt føles som en fiasko fra min stol, for der ligger en skæbne bag hver enkelt, der dropper ud. Det er hjerteblod for os, der arbejder med de ph.d.-studerende. Vi gør meget ud af at lande det på en god måde, hvis der opstår konflikter. Vi har 550 indskrevne studerende lige nu, så selvom der procentvis ikke er mange problemer og konflikter, fylder problemsagerne meget, og det tager det tid.

Det lyder som en stor opgave at være ph.d.-skoleleder, hvor meget har det fyldt i dit arbejdsliv?
Et par dage om ugen i snit. Det fungerer kun på det niveau, fordi vi har et godt og velfungerende sekretariat, som klarer de fleste rutineopgaver. På flere andre ph.d.-skoler har man fuldtidsansatte ph.d.-skoleledere, og vi har sådan set også opgaver nok til at fylde en stilling ud. Men jeg betragter det som en kvalitet, at ph.d.-skolelederen har et ben i det praktiske forskerliv og selv er vejleder for ph.d.-studerende. Det betyder, at man ved hvor skoen trykker, og det sikrer en fleksibel og pragmatisk administrationen af en ordning, som med sine mange regler og forordninger godt kunne lægge op til et stift bureaukrati.

Jeg kunne måske godt fortsætte, men efter 16 år synes jeg tiden er inde til at andre tager over. Ph.d.-skolen skal ikke blive gammel sammen med mig. Jeg går på et tidspunkt, hvor det går godt. Vi kan godt være Ph.d.-skolen bekendt.

Har du nogle gode råd til din efterfølger?

Man skal tage arbejdet alvorligt. Vi gør meget ud af at kvalitetssikre og sikre, at tingene er i orden. Kvalitet i alt, koncentrer dig om kvaliteten.
Det er meget vigtigt, at det er de rette projekter, vi indskriver. Rammerne skal være i orden og vi skal vælge de bedst egnede studerende. Måske skal vi være lidt stærkere her i fremtiden. Lige nu kræver vi en kandidatgrad og lidt forskningserfaring. Måske kunne det give mening at gøre mere ud af at finde de rigtige typer studerende. Ligesom vi kvalitetssikrer uddannelse og projekterne skulle vi måske også caste de studerende lidt bedre, for eksempel via et interview sammen med vejleder. Forventningsafstemning er vigtigt.

Det er også vigtigt, at vi sikrer de ph.d.-studerende ordentlige arbejdsvilkår, hvor de kan nå at gennemføre deres studium på en ordentlig måde inden for de tre år, som er afsat. Vi skal i den forbindelse passe på ikke at bruge de ph.d.-studerende i større omfang end højst nødvendigt til at varetage andre opgaver ved fakultetet, herunder til at udfylde huller i undervisningen på bachelor og kandidatuddannelser. De har nok at se til i forvejen, og hvis de skal levere kvalitet på internationalt niveau, er det bydende nødvendigt, at de koncentrerer kræfterne om deres projekt.

Vi har skabt en skole, der kan levere kvalitet, Til dagen og vejen. Men vi har ikke aktuelt kræfter til de udviklingsopgaver, der hører til at være ph.d.-skole. Vi skal være med til at drive udviklingen, det har vi ikke ressourcer til nu.
Vi skal også have mere fokus på, hvordan SUND markerer sig tydeligere på den internationale scene. Hvis ressourcerne er der, kan det give mening at tage nogle poster i de internationale fællesskaber. Vi har størrelsen og den nødvendige ekspertviden, og den viden forpligter til at give vores besyv med.

Hvad er du mest stolt af?

At det er lykkedes at skalere op under ofte vanskelige økonomiske vilkår uden at slække på kvaliteten.
At vi har et sekretariat, som er godt fungerende og giver en god service.

Det har været et privilegium at være ph.d.-skoleleder. Jeg blev rekrutteret til det af daværende dekan Mogens Hørder, som under ansættelsessamtalen i forbindelse med mit professorat bad mig om at engagere mig i Ph.d.-skolen oven i alt det andet arbejde. Det gør et vist indtryk, når en dekan ser én i øjnene på den måde. Det er en indflydelsesrig post, jeg kom for eksempel med i OUH’s forskningsråd og fik også andre spilleflader, bl.a. som medlem og formand for SDUs Ph.d.-råd.

Til sidst: Har du et godt råd til dem, der overvejer at blive ph.d.-studerende?

Vælg din chef med omhu. Gå til nogen vejledere, som er committede. Det kræver god planlægning at bygge et ph.d.-projekt op og du skal gøre dig klart, at et ph.d.-studium ikke er en dans på roser. Det er nærmest som en gang frivillig pisk, en permanent undtagelsestilstand. Men når man ser tilbage på det, er det alligevel ofte den tid, hvor man havde det allersjovest.

Mød forskeren

Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge ved Klinisk Mikrobiologi, Klinisk Institut, SDU.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies