Støtte til udvikling af nyt lægemiddel mod synstab og blindhed

12 procent af danskerne over 60 år lider af alderspletter på nethinden, som medfører synstab og for nogle blindhed. En stor del af dem kan forhåbentlig hjælpes med lægemidlet, som viser gode resultater på mus.

Vejen fra dyremodeller i laboratoriet til et kommercielt produkt, som kan bruges på patienter, er lang og besværlig. Det ved enhver, der beskæftiger sig med grundforskning i sundhedsvæsenet.

Men for at gøre en forskel og hjælpe de mennesker, der har brug for det, er det en vej, der skal betrædes.

Heldigvis er der støtte at hente, og forskerne på SDU og OUH oplever, at de med forskerstøtteenheden og SDU Erhverv i ryggen kan koncentrere sig om det, de er bedst til.
Og grundforskning er de gode til på Institut for Molekylær Medicin, hvor institutleder Uffe Holmskov, som også er overlæge på OUH, sammen med lektor Grith Sørensen og lektor Anders Schlosser netop har modtaget en såkaldt pre-seed bevilling på 2,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

Hjælp til slidte øjne

Pengene er øremærket udviklingen af et nyt lægemiddel til behandling af alderspletter på nethinden, der blandt fagfolk betegnes som makuladegeneration blindhed AMD.
Symptomerne opstår, når øjets nethinde med alderen bliver slidt. Patienterne mærker det ved tiltagende læseblindhed, en tilstand som giver problemer hos 12 procent af danskerne over 60 år. Flere går rundt med AMD uden at vide det, da generne i begyndelsen kan være beskedne.
Hos en del af de ramte kompliceres tilstanden af, at blodkarrene i nethinden vokser og giver yderligere gener. Det kaldes våd AMD.

Fra mus til mennesker

Forskningsgruppen på SDU har sammen med forskere fra Nottingham Universitet i en sygdomsmodel på mus vist, at et biologisk lægemiddel rettet mod proteinet MFAP4 kan hæmme karvæksten, som ses ved våd AMD.
– Vi vil meget gerne medvirke til, at vores forsøg hurtigt bliver omsat til en behandling, der kan bruges af AMD-patienter, udtaler Uffe Holmskov.
– Bevillingen fra Novo Nordisk Fonden bringer os et skridt nærmere, fordi vi nu får mulighed for at humanisere vores museantistof.

Virksomhed på vej

SDU Erhverv har fra begyndelsen været med i projektets kommercialiseringsproces. Business scout Lene Aarenstrup Nielsen mener, at projektet i forhold til andre af samme type ser lovende ud i forhold til at blive realiseret som behandlingsmetode.

– Hvis behandlingsforsøgene med de humaniserede antistoffer lykkes, er det planen at etablere en start-up-virksomhed, som kan bære antistofferne til klinisk anvendelse. Virksomheden skal være med til at tiltrække opmærksomhed fra investorer og købere, og den del af aktiviteterne har SDU-Erhverv stået for indtil nu. For yderligere at styrke forretningsdelen knyttes et konsulentfirma nu til projektet, fortæller hun.

Et af de første projekter

Investeringsdirektør Stephan Christgau fra Novo Seeds er også begejstret for projektet, som er et glimrende eksempel på en effektiv udviklingsproces.
– Vi er specielt glade for at se, at dette projekt, som var et af de første, der fik bevilling i vores exploratory pre-seed program, hvor potentialet udforskes, nu er kommet videre til en fuld pre-seed bevilling. Det har været spændende at følge processen, hvor gruppen har formået at udvikle et projekt, som i udgangspunktet var et interessant grundforsknings projekt, til et projekt med et klart kommercielt potentiale, siger han.

Gode perspektiver for andre behandlinger

På OUH er det Øjenafdelingen, der behandler patienter med våd AMD. Her ser man frem til at kunne behandle mere effektivt og håber på, at metoden med at ramme et bestemt protein, i dette tilfælde MFAP4, kan overføres til behandling af andre øjensygdomme.
– Våd AMD er en tilstand, som er ressourcekrævende for både patienter og samfund. Den nuværende behandling er dyr og skal gentages med korte intervaller. Den fortsatte udvikling af MFAP-hæmmende medicin rummer vigtige perspektiver, og forhåbentlig kan behandlingen senere rettes mod tilsvarende sygdomsmekanisme som blandt andet diabetiske øjenkomplikationer og venøse blodpropper på nethinden, siger professor og overlæge Jakob Grauslund fra Øjenafdeling E på OUH og Klinisk Institut, SDU.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies